’ Okay så, kom indenfor’
Filmmanden Jørgen Leth fik sit hjem smadret og mistede alt inventar, bortset fra sin computer, ved et jordskælv på Haiti i 2010. Journalist Carsten Norton og fotograf Benjamin Kürstein fik for Ekstra Bladet til opgave at finde ham. Og det lykkedes i en FN- lejr i Jacmel – den by, Leth boede i
– Carsten Norton, tidligere journalist på Ekstra Bladet, du havde fået den opgave at finde Jørgen Leth efter det store jordskælv på Haiti i januar 2010?
– Det startede faktisk på en lidt anden måde. Jeg og dengang fotograf Benjamin Kürstein befandt os i Florida på en anden opgave. Vi sad på mit hotelværelse og så på tv, at der havde været et jordskælv på Haiti.
– Den eneste dansker, jeg kunne komme i tanke om, der boede på Haiti, var Jørgen Leth, så jeg ringede til ham. □n kvinde tog telefonen, sandsynligvis hans husholderske. Pludselig lød et brag, og forbindelsen blev afbrudt.
– Hvad gjorde du så?
– Jeg skrev en mail til redaktionen i København og beskrev situationen. Midt om natten, min tid i Florida, lød beskeden så: ’ Find Jørgen Leth.’
– Nemmere sagt end gjort, formoder jeg?
– Fotografen og jeg tog til lufthavnen og nærmest på lykke og fromme købte billetter til Den Dominikanske Republik. Vi var fremme sent om aftenen, næste morgen tog vi ud til en lille lufthavn, og sammen med to svenske journalister chartrede vi et lille propelfly. ❘kke til hovedstaden, Port- au- Prince, men til Jacmel, hvor Leth boede. Vi regnede med, at der var opslået en FN- lejr, som han havde søgt tilflugt i.
– Og så fandt I ham?
– Piloten landede på en landingsbane, der var en græsplæne, og mens flyet bare rullede, råbte han: ’ Nu er det ud, drenge.’ Så vi måtte springe ud med alt vores udstyr.
– Tilfældigvis var vi landet lige ved siden af FN-lejren. Der gik vi så hen, og jeg sagde på mit bedste gymnasiefranske: ’Bonjour, vi leder efter monsieur Leth.’ □t øjeblik efter kommer Leths producer, Marianne Christensen, ud. ’Hvad fanden laver ❘ her? ❘ må jo være sindssyge,’ siger hun.
– Så kommer Jørgen faktisk gående mod os. Vi præsenterer os. Han siger: ’ Du ved jo godt, at jeg ikke taler med □kstra Bladet.’ Det var den gamle historie om kokkens datter, men vi slog på, at nu var vi rejst så langt for at tale med ham, og i øvrigt var vi ikke den slags □kstra Bladet. ’Okay så, kom indenfor.’
– Så lavede vi interviewet og fik det sendt hjem til Danmark. Det endte med, at han var glad for, at vi kom. Vi fik lov til at sove i lejren, og næste morgen sagde Jørgen Leth til mig: ’Carsten, nu har jeg forsonet mig med □kstra Bladet.’