Ekstra Bladet

’JEG HÅBER STADIG’

VALGT FRA AF TV 2: Den profession­elle danser Mille Funk har ikke opgivet håbet om igen at komme med i ’ Vild med dans’

- EMMA BUSK PERNILLE CHRISTENSE­N

Der blev ikke plads til Mille Funk, da der sidste år skulle findes profession­elle dansere til TV 2- programmet ’ Vild med dans’.

Gennem syv sæsoner var hun ellers en fast del af holdet, men i 2022 kunne hun konstatere, at det ville blive et ’ mærkeligt efterår’, fordi hun var blevet valgt fra.

– Der blev bare ikke plads til mig i castet i år, og det er jeg superærger­lig over, men jeg kommer til at heppe på alle de dejlige dansere fra sidelinjen, sagde Mille Funk til Ekstra Bladet dengang.

Den 32- årige danser håber dog, at det kan blive til et comeback i programmet dette efterår. Det fortalte hun, da hun sammen med sin kæreste, Mathias Käki, som hun mødte i 2016- udgaven af ’ Vild med dans’, var til bryllup på Midtsjælla­nd.

Her blev ’ Vild med dans’kollegaen Morten Kjeldgaard søndag eftermidda­g gift med ’ Den store bagedyst’- deltageren Frederik Haun.

– Det var megasmukt, siger Mille Funk om brylluppet, der foregik i et telt i parken ved Sonnerupga­ard Gods.

Rørt til tårer

– Jeg kunne ikke lade være med at græde, da musikken gik i gang, og Frederik og Morten kom ind sammen med deres mødre, siger Mille Funk, der sammen med danserne Asta Björk og Jenna Bagge var blomsterpi­ge til brylluppet.

– Det er første gang, jeg prøver det. Det er da en stor ting, at man har en ekstra rolle på deres store dag. Så jeg blev da glad, da de spurgte, om jeg havde lyst til det, for det havde jeg da.

– Du er om nogen vant til at optræde. Var du alligevel lidt nervøs?

– Ja, det gav da lidt ekstra sommerfugl­e i maven, da vi stod der inden. Det er jo nogens største dag i livet, så man vil helst ikke vælte eller gøre noget dumt. Men jeg synes, at det gik fint.

– Og det der med at optræde ... er der noget nyt med dig og et vist danseprogr­am i fjernsynet i efteråret?

– Vi ved ikke noget – nogen af os – endnu ...

– Siger I ...

– Det er rigtigt. Simpelthen. Hvis jeg skulle være med, ville jeg fortælle det, siger Mille Funk, inden kæresten Mathias Käki afbryder.

– Det er altså rigtig nok. Det er noget, jeg bruger meget tid på at høre om derhjemme ... gad vide, om de ringer. Men det finder vi ud af på et tidspunkt, siger han.

– Ja, der er ikke så meget nyt. Altså jeg håber stadig, at de spørger mig. Men nu må vi se. Jeg krydser fingre, siger Mille Funk.

TV 2 kunne allerede i efteråret bekræfte, at ’ Vild med dans’ vender retur i 2023. Det bliver programmet­s 20. sæson.

Der blev bare ikke plads til mig i castet i år, og det er jeg superærger­lig over

 ?? FOTO: TARIQ MIKKEL KHAN ?? Dansedrøm
Mille Funk håber at kunne danse over skærmen i 20. sæson af ’ Vild med dans’.
FOTO: TARIQ MIKKEL KHAN Dansedrøm Mille Funk håber at kunne danse over skærmen i 20. sæson af ’ Vild med dans’.
 ?? FOTO: EMIL AGERSKOV ?? Mille Funk var flankeret af kæresten Mathias Käki til brylluppet.
FOTO: EMIL AGERSKOV Mille Funk var flankeret af kæresten Mathias Käki til brylluppet.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark