NUL BEDEDAGS- EFFEKT
VURDERING: Den kontroversielle beslutning om at afskaffe store bededag giver ikke nogen gevinst på den lange bane, lyder det fra vismænd
Der findes ikke belæg for, at afskaffelsen af store bededag som en helligdag vil få en varig effekt på arbejdsudbuddet, som regeringen ellers har givet udtryk for.
Det skriver vismændene, der formelt kaldes formandskabet for De Økonomiske Råd, i en rapport, der kom ud i går.
’ En forudsætning for, at der kan regnes med en varig effekt på arbejdsudbuddet, er, at der findes troværdig empirisk evidens for sådan en effekt,’ skriver vismændene.
’ Formandskabet vurderer ikke, at der findes tilstrækkelig evidens herfor,’ lyder det videre.
De går dermed direkte imod Finansministeriets vurdering, der har ligget til grund for den politiske beslutning om at skrotte helligdagen.
Ministeriet har vurderet, at afskaffelsen vil få en varig effekt på arbejdsudbuddet svarende til 8500 fuldtidspersoner.
Formandskabet medgiver, at det vil få en betydning på den korte bane, men fra 2030 vil effekten ikke længere være synlig, lyder det i rapporten.
’Effekten ventes i nærværende fremskrivning imidlertid ikke at være varig, idet afskaffelsen hverken påvirker tilskyndelsen til at arbejde mere eller befolkningens lyst til at holde fri.’
Kritik hele vejen
’ Over tid må den faktiske arbejdstid derfor igen forventes nedbragt, så den afspejler befolkningens præferencer for arbejde versus fritid.’
’ Denne tilpasning kan ske gennem overenskomstforhandlinger såvel som gennem mindre overarbejde, mere afspadsering af optjent overarbejde eller gennem jobskifte,’ lyder det i rapporten.
Flere økonomer har tidligere kritiseret Finansministeriets regnemetoder.
Budskabet var dengang også, at man ikke bør regne med en effekt, hvis der ikke er tidligere erfaringer eller iagttagelser, som ligger til grund for det.
Ifølge ministeriets beregninger vil afskaffelsen styrke de offentlige finanser med omkring tre milliarder kroner årligt.
Regeringen vil bruge pengene fra det øgede arbejdsudbud på at styrke Danmarks sikkerhed og forsvar.
I mellemtiden ser statskassen ud til at bugne.
For en uge siden blev råderummet således opjusteret med 16 milliarder kroner i forbindelse med et eftersyn af de offentlige finanser.
Regeringen har i det hele taget fået kritik for sin fortælling om, at den tegner et alt for dystert billede af dansk økonomi.
Det er dog ikke noget, vismændene som sådan forholder sig til i rapporten.
Effekten ventes i nærværende fremskrivning imidlertid ikke at være varig