Ekstra Bladet

SOSUELEV I KNIBE IGEN

29- årig kvindelig sosu- elev risikerer at blive smidt ud af Danmark

- EMMELY SMITH

Onsdag blev sosu- eleven Stephane Sahue smidt ud af landet.

Men han er formentlig ikke den eneste, der i den kommende tid risikerer at få besked på at forlade Danmark og faget, der ellers er så hårdt ramt af mangel på arbejdskra­ft.

I Kaas i Nordjyllan­d sidder nemlig kenyanske Silvia Wangechi Nguyo i stort set samme situation som Stephane.

– Jeg bliver meget ked af det, når jeg tænker på, hvad der kommer til at ske, siger Silvia Wangechi Nguyo, hvis sag også er beskrevet i Fagbladet FOA, til Ekstra Bladet.

Uret tikker

Silvia Wangechi Nguyo er 29 år. Hun taler flydende dansk, er i gang med at uddanne sig til sosu- assistent på Sosu Nord og har deltidsarb­ejde som hjælper på et plejehjem.

Hun kom hertil som au pair i 2019 og blev gift med en dansk mand året efter.

Men to år senere blev de skilt, og derved ophørte Silvias opholdsgru­ndlag. Sosu- eleven blev bedt om at forlade landet senest 29. juni 2023, men ankede sagen og fik udrejsefri­sten udskudt. Det svar går hun nu og venter på.

– Jeg har altid i baghovedet ’ hvad nu, hvis jeg får svar i dag’. Så er alt det her næsten ligegyldig­t, for så skal jeg starte forfra i Kenya, fortæller Silvia Wangechi Nguyo.

– Det føles som et nederlag, at jeg gør en indsats, og jeg har gjort alt det, politikern­e gerne vil have for at integrere mig. Og så er det alligevel ikke nok.

Største problem

For at komme problemet med mangel på arbejdskra­ft til livs, har regeringen og flere af Folketinge­ts partier netop indgået en aftale, der skal gøre det nemmere at få flere udenlandsk­e sosu’er hertil.

Jeg bliver meget ked af det, når jeg tænker på, hvad der kommer til at ske

– Manglen på arbejdskra­ft er det suverænt største problem i vores sundhedsvæ­sen og ældrepleje.

– Derfor nytter det ikke, at vi spænder ben for dygtige udenlandsk­e sundhedspe­rsoner, som gerne vil arbejde i Danmark, udtalte indenrigs- og sundhedsmi­nister Sophie Løhde ( V), da aftalen blev offentligg­jort.

Alligevel blev først sosueleven Stephane Sahue og nu måske snart Silvia Wangechi Nguyo smidt ud af landet.

 ?? PRIVATFOTO ?? Uvis fremtid
Det er tvivlsomt, om sosu- eleven Silvia Wangechi Nguyo får lov til at blive i Danmark.
PRIVATFOTO Uvis fremtid Det er tvivlsomt, om sosu- eleven Silvia Wangechi Nguyo får lov til at blive i Danmark.
 ?? ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark