Ekstra Bladet

’ FULDSTÆNDI­G SINDSSYGT’

Magtesløse FRUSTRERED­E: FRUSTRERED­E: Virksomhed­sejer Virksomhed­sejer oplever oplever gentagne gentagne tyverier tyverier til til krea krea- m messer

- RASMUS LYKKE THERKELSEN

– Undskyld udtrykket, men hvad fanden foregår der? Hvem stjæler det her?

Sådan lyder ordene fra måbende medejer af Krea Deluxe Heidi Bach Johannesen, som igen igen er blevet udsat for tyveri af deres produkter.

Noget, der ofte sker, når de tager til messer og udstiller deres garn, tøj, tørklæder, bamser m. m.

Sjællandsk­e Nyheder var først med historien, og nu udfolder hun den til Ekstra Bladet.

– Det er fuldstændi­g sindssygt, det, vi oplever.

Vi har aldrig oplevet noget lignende. Mange oplever at få hapset lidt ( til messer, red.) – men ingen oplever noget, der ligner det, vi er udsat for, siger hun.

Profession­elt

Det, der sker til mange håndarbejd­e- eller kreamesser, er, at tusindvis af interessen­ter farer til messerne for at købe eller blive inspireret af bl. a. det, Krea Deluxe har lavet.

Men der er rigtig mange, der stjæler produktern­e. Og det sker, uden at nogen opdager det.

Sidst det skete for Krea Deluxe, var lørdag til Alt om håndarbejd­e- messen i Rødovre.

– Det sker lige foran snuden af os. Vi ved bare, at det er hamrende profession­elt. Det er nogle, der er gode til det, de gør. Vi stod og skulle signere en bog, og da vi tog hovedet op igen, var modellen væk, fortæller hun.

Hun ved ikke, hvem tyveknægte­ne er. Hun ved bare, at der kommer rigtig, rigtig mange – specielt kvinder mellem 25 og pensionsal­deren – forbi, og pludselig forsvinder deres produkte.

Glaskupler, vagter og tråd

Man kan tage mange greb i brug for at forebygge tyveriet.

Og det er, som om Heidi Bach Johannesen og Krea Deluxe har brugt dem alle. Uden held.

– Vi fik sat plexiglas på siderne, der kom en vagt på for at bemande vores stand, og vi satte tingene fast. Vi oplevede faktisk midt under messen, at det hele var ved at brase sammen, fordi én eller anden havde fået fat i det, der var sat fast. Så dér fik vi en fisk i nettet, kan man sige, siger hun.

Et af de produkter, der i weekenden blev stjålet, var den hæklede bamse Hr. Hare, som skulle bruges til udstilling.

– Folk står som sild i en tønde for at stå og kigge. Vi fik stjålet to hæklede dele på messen og noget garn. Det er et problem. Dem skulle vi bruge nu, for påsken står for døren – den næstbedste salgstid – og vi skulle bruge en af delene til et foto.

– Det kan vi ikke nu. Det er et af vores bedst sælgende produkter, og når vi ikke kan vise dem frem, rammer det bare vores omsætning, siger hun og fortsætter:

– Folk siger ’ put gps- tracking i’, men hvad skulle jeg have gjort i lørdags? Skulle jeg have stukket efter en rød Peugeot, der kørte ned ad Rødovrevej, banke på og sige ’ jeg tror, min Hr. Hare er her’ ... altså, må man overhovede­t det?

– Er I ved at være der, hvor I ikke vil tage til messerne mere?

– Det er en overvejels­e, vi står over for lige nu. Vi mister simpelthen for meget til messerne.

– Men konsekvens­erne er endnu større, for vi mister for meget omsætning, slår hun fast.

Ekstra Bladet har været i kontakt med Alt om Håndarbejd­e- messerne, som ikke mener, der er et større problem med tyverier til messerne.

De har ikke yderligere kommentare­r til sagen.

Vi har aldrig oplevet noget lignende

 ?? PRIVATFOTO ?? Søstrene Pia og Heidi Bach Johannesen, der står bag Krea Deluxe, har forgæves forsøgt at sætte en stopper for tyverierne.
PRIVATFOTO Søstrene Pia og Heidi Bach Johannesen, der står bag Krea Deluxe, har forgæves forsøgt at sætte en stopper for tyverierne.
 ?? PRIVATFOTO ?? Krea Deluxe satte en vagt op ved standen – men heller ikke det gjorde, at de slap for tyverier.
PRIVATFOTO Krea Deluxe satte en vagt op ved standen – men heller ikke det gjorde, at de slap for tyverier.
 ?? ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark