Ekstra Bladet

SØGER VIDNER I KNIVSAG

Blå blink POLITIET SØGER INFORMATIO­N: 15-årig er sigtet for drabsforsø­g efter at have stukket 32- årig med kniv. Selvsamme mand er sigtet for overgreb på den 15- årige

- SUNE FISCHER FOTO: KENNETH MEYER

Københavns Politi leder fortsat efter vidner i sagen, hvor en 15- årig dreng er sigtet for drabsforsø­g på en 32- årig, der omvendt er sigtet for at have krænket den 15- årige seksuelt.

– Såfremt nogen ved noget om sagen, så hører vi meget gerne frem dem, siger Brian Belling, leder af afdelingen for personfarl­ig kriminalit­et, Københavns Politi.

Han uddyber, at det er vidner i en bredere forstand, man gerne vil have kontakt til.

– Det handler både om folk, der måtte kende til et muligt motiv, ligesom der er tale om vidner, der kender til den konkrete episode, siger Brian Belling.

Med godt en uges mellemrum blev først den 15årige varetægtsf­ængslet i sagen, og ugen efter var det så den 32- årige, der blev fremstille­t i grundlovsf­orhør, hvor han ligeledes blev varetægtsf­ængslet.

Både den 15- årige og den 32- årige nægter sig skyldige.

15- årig sigtet

Det var 14. januar, at den 15årige dreng blev sigtet og fremstille­t for drabsforsø­g.

Den efterfølge­nde lørdag tog sagen en uforudset drejning, da det 32- årige knivoffer blev fremstille­t i grundlovsf­orhør og her sigtet for at have misbrugt den 15- årige.

Ifølge sigtelsen imod den 32- årige fandt seksuelle overgreb sted fra juni og frem til efteråret 2023.

Ligeledes er han sigtet for 17. september at have truet den 15- årige med en kniv og for at have slået og sparket ham. Efterfølge­nde blev den 15- årige tvunget ind i en bil og ud på en køretur, hvor han igen blev slået og truet med blive kørt ud i en skov og slået ihjel.

Det blev ved truslerne, og drengen blev sluppet fri. Kort efter blev han igen kontaktet og truet til ikke at fortælle andre om episoden, lyder det i sigtelsen.

Desuden er den 43- årige sigtet for at have opsøgt den 15- årige 13. januar ved 19- tiden i en lejlighed på Frederiksb­erg. Her var den 32årige bevæbnet med en kniv, og ifølge sigtelsen kom han til adressen med planer om igen at overfalde den 15- årige.

Så gik det dog ikke, da den 15- årige i stedet angreb den 32- årige og stak ham fire gange – en gang i hjerteregi­onen og tre gange i ryggen, lyder det i sigtelsen.

Episode i fængsel

Den 32- årige har en fortid i bandemiljø­et omkring Mjølnerpar­ken, og han har tidligere været sat i forbindels­e med forskellig­e former for kriminalit­et, viser Ekstra Bladets research.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninge­r har den 32- årige været udsat for en eller anden form for vold, mens han har siddet varetægtsf­ængslet i Vestre Fængsel:

’ Kriminalfo­rsorgen kan bekræfte, at der har været en episode mellem nogle indsatte i Vestre Fængsel 29. januar 2024. Episoden medførte ingen personskad­e. De involvered­e er ifølge normal procedure blevet politianme­ldt,’ lyder det i et mailsvar fra en kommunikat­ionsmedarb­ejder ved Kriminalfo­rsorgen.

I Kriminalfo­rsorgen vil man ikke bekræfte Ekstra Bladets oplysninge­r om, at den ene part er den 32- årige.

Såfremt nogen ved noget om sagen, så hører vi meget gerne frem dem

 ?? ?? Politiet ved gerningsst­edet, hvor den 32- årige blev stukket med kniv.
Politiet ved gerningsst­edet, hvor den 32- årige blev stukket med kniv.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark