Ekstra Bladet

UEFA- BOSS TRÆDER TILBAGE

TAKKER AF: UEFA- præsident Aleksander Ceferin sagde i går på et pressemøde, at han ikke har planer om at stille op til det næste præsidentv­alg i 2027

- STEFAN CHRISTENSE­N KENNETH BEYER

Det var lige blevet besluttet på UEFA’s kongres i Paris, at Aleksander Ceferin kunne stille op ved valget i 2027 og dermed have muligheden for at blive genvalgt som UEFA- præsident for endnu en periode. Kort tid efter har han dog højst overrasken­de afslået den mulighed på et pressemøde.

– Jeg har besluttet for omkring seks måneder siden, at jeg har ikke længere har planer om at stille op i 2027, sagde Ceferin.

– Grunden er, at efter noget tid behøver alle organisati­oner frisk blod, men især fordi jeg har været væk fra min familie i syv år nu, og jeg vil være væk fra dem tre år mere til 2027.

– Min familie vidste det først, og så fortalte jeg det til nogle venner og kolleger, lød det fra Ceferin.

Ville ikke afsløre det

Den 56- årige slovener har siddet på den magtfulde post siden 2016. Han ender derfor med at have været præsident for UEFA i 11 år.

– Jeg ville ikke afsløre mine tanker af to grunde. Den første er, at jeg ville se nogle folks rigtige ansigt, og jeg så dem.

– Og så ville jeg ikke have, at det fik indflydels­e på kongressen. Jeg ville have dem til at beslutte sig uden at vide, hvad jeg fortæller jer her.

Det er ikke mere end et par uger siden, at UEFA’s tekniske direktør, Zvonimir Boban, trak sig i protest mod, at man ville ændre reglerne, så Ceferin kunne få lov at sidde en periode mere.

Sloveneren kan naturligvi­s nå at skifte mening, da der fortsat er tre år til det næste præsidentv­alg. Sker det ikke, skal UEFA altså have sin første nye præsident siden 2016, hvor Ceferin overtog posten fra spanske Ángel Maria Villar, der dog blot var stand- in for den suspendere­de Michel Platini.

Den skandalise­rede franskmand regerede fra 2007- 2015.

Jeg har besluttet for omkring seks måneder siden, at jeg har ikke længere har planer om at stille op i 2027

 ?? ??
 ?? FOTO: JULIEN DE ROSA/ RITZAU SCANPIX ?? Bombe
Ceferin stopper som præsident i 2027, har han meddelt. Han havde ellers lige fået lov til at stille op igen.
FOTO: JULIEN DE ROSA/ RITZAU SCANPIX Bombe Ceferin stopper som præsident i 2027, har han meddelt. Han havde ellers lige fået lov til at stille op igen.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark