Ekstra Bladet

Ringede selv til politiet

-

– Jeg vil gerne melde en. Anhold ham. Anhold ham.

Sådan det i telefonen til politiets servicecen­ter hos Københavns Vestegns Politi blot 20 minutter efter, at kvinden var blevet stukket ned.

Opkaldet fandt sted klokken 17.02, 20 minutter efter overfaldet på kvinden, og kom fra den nu sigtedes telefon. Her insistered­e stemmen i telefonen på, at han mente, at politiet skulle anholde en person.

Røret blev lagt på, men der blev ringet op igen klokken 17.15 fra samme telefon.

Der blev ikke sagt under grundlovsf­orhøret, om man mener, at det var den sigtede selv, der ringede til politiet, men hvis det var tilfældet, omtalte han sig selv i tredje person og gentog, at han gerne ville melde en.

– Det er seriøst. Han har gjort noget, han ikke skal gøre. Det er meget alvorligt, sagde personen i telefonen.

I politiets servicecen­ter kædede man på det tidspunkt ikke opkaldet sammen med noget specifikt og spurgte, hvem det var der blev talt om, for ellers burde man nok bare sige farvel og tak. Men stemmen opgav fortsat ikke et navn, fortalte anklageren i retten.

Paranoid og misbruger

Det har vist sig, at der også har været opkald fra den nu sigtedes telefon til politiets servicecen­ter hhv. 24. januar og 26. december.

Under grundlovsf­orhøret kom det frem, at den 20årige psykisk syge sigtede har boet længe på et bosted, hvor der er personale.

Lederen og ansatte blev afhørt af politiet og har fortalt om den unge mand, at han var meget paranoid og har kæmpet med et misbrug af alkohol og stoffer. Han havde en lav iq og var svær at tale med, men personalet har på det sidste set en positiv fremgang.

Sidste år var han dog stukket af fra stedet i en periode og blev indlagt på en psykiatris­k afdeling. Han kom tilbage til bostedet i efteråret.

Ikke i Vestre Fængsel

For personalet var det ifølge afhøringsr­apporterne en stor overraskel­se, at han skulle have begået den hændelse, da han ikke var voldsom eller udadreager­ende.

Da dommeren i Retten i Glostrup besluttede at fængsle den 20- årige, og anklageren oplyste, at der ikke var plads i såkaldt surrogat ( at man fængsles på en psykiatris­k afdeling, red.), sagde dommeren, at hun ville fastsætte en kortere fængslings­frist før næste retsmøde.

– Psykisk syge skal ikke sidde i Vestre Fængsel. Vi bliver nødt til at holde styr på og sikre, at der er fremdrift i at finde et sted i surrogat, sagde hun.

 ?? ?? Brandfolk ryddede op på stedet, efter ambulancne var kørt med den hårdt sårede kvinde.
Brandfolk ryddede op på stedet, efter ambulancne var kørt med den hårdt sårede kvinde.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark