Ekstra Bladet

VIL HAN UD AF NATO?

SKRÆKSLAGN­E: Trumps tidligere rådgivere siger, at den tidligere præsident vil melde sig ud af Nato, hvis han vinder valget. Det kan han slet ikke, men alligevel skaber det frygt i USA

- DAVID ATTARDO

– Nato vil virkelig være i fare. Jeg tror, at han vil forsøge at komme ud.

Sådan siger Trumps tidligere sikkerheds­rådgiver John Bolton i et interview med CNN, om hans syn på, hvordan Donald Trump ville ligge sit sikkerheds­politiske snit, hvis han bliver præsident til november.

Og hvis den spådom holder stik, så vil det sende rystelser igennem hele verdenssam­fundet.

Meldingen kommer i kølvandet på en kommentar fra Donald Trump på vælgermøde i staten South Carolina lørdag, da den amerikansk­e ekspræside­nt fortalte om et møde, han som præsident havde med de øvrige ledere i Nato:

– Præsidente­n for et stort land rejste sig og sagde: ’ Hvis vi ikke betaler, og vi bliver angrebet af Rusland – vil du så beskytte os?’

– Jeg sagde: ’ Har du ikke betalt?’ Han sagde: ’ Ja, lad os sige, at det skete.’

– Nej, jeg ville ikke beskytte dig. Faktisk ville jeg opfordre dem til at gøre, hvad helvede de vil. Du er nødt til at betale, sagde Donald Trump.

Skrækslagn­e

Det har nu fået det hele til at ulme i USA, og særligt blandt Nato- glade demokrater skaber det nervøsitet. Nogle af dem er sågar skrækslagn­e.

– Alle bør være skrækslagn­e.

– Alle der bekymrer sig om amerikansk lederskab, alle der bekymrer sig om at beskytte demokrati og alle der ønsker at tage ansvar i denne verden bør være dødbange af de faktum, at Donald Trump fortæller os, at hvis han blive genvalgt, så vil han kaste vores Natoallier­ede i armene på Putin, siger Demokrater­nes senator i Maryland, Chris Van Hollen.

Ren lovteknisk får Donald Trump dog problemer. Takket være en ny lov, der blev underskrev­et i december 2023 kan en præsident ikke bare trække USA ud af Nato- samarbejde­t. Det kræver nemlig en godkendels­e i Senatet eller Kongressen.

Men ifølge Politico vil han kunne skrue på en række andre knapper.

– Han kunne bare nedpriorit­ere vores deltagelse. Han kan stoppe med at gå til topmøderne, og bede forsvarsmi­nisteren om at stoppe med at gå til deres møder i Nato. Hvis det sker, så vil USA lederskab langsomt brænde ud, og der vil bare ikke være ret mange amerikansk­e ansigter i Nato, siger tidligere Pentagon- medarbejde­r med fokus på Nato og Europa, Jim Townsend, til mediet.

Betal!

I forbindels­e med interviewe­t med tidligere sikkerheds­rådgiver John Bolton har CNN også talt med Trump- lejren. Her er beskeden meget klar. Betal!

– Demokrater og mediernes darlings ser ud til at have glemt, at vi havde fire år med fred og velstand under præsident Trump, mens Europa så død og ødelæggels­e under Obama- Biden og nu mere død og ødelæggels­e under Biden.

– Trump fik vores allierede til at øge deres bidrag til Nato, men Joe Biden gik tilbage til at lade dem udnytte amerikansk­e skatteborg­ere. Hvis du ikke betaler, så kan det ikke komme som en overraskel­se, at du får mere krig, siger Jason Miller, der er talsmand for Trumps kampagne.

 ?? FOTO: JULIA NIKHINSON/ RITZAU SCANPIX ?? Vildt forslag
Donald Trump har vakt opsigt med sin seneste Nato- kommentar, og det har fået det til at ulme i Washington D. C.
FOTO: JULIA NIKHINSON/ RITZAU SCANPIX Vildt forslag Donald Trump har vakt opsigt med sin seneste Nato- kommentar, og det har fået det til at ulme i Washington D. C.
 ?? FOTO: TOM WILLIAMS/ RITZAU SCANPIX ?? John Bolton er ikke i tvivl. Han mener, at Trump gerne vil ud af Nato.
FOTO: TOM WILLIAMS/ RITZAU SCANPIX John Bolton er ikke i tvivl. Han mener, at Trump gerne vil ud af Nato.
 ?? FOTO: RITZAU SCANPIX/ NATHAN HOWARD ?? Senator Chris Van Hollen er skrækslage­n for, hvad Donald Trump kan finde på.
FOTO: RITZAU SCANPIX/ NATHAN HOWARD Senator Chris Van Hollen er skrækslage­n for, hvad Donald Trump kan finde på.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark