Ekstra Bladet

TANDLÆGE MÅ IKKE ARBEJDE

På trods af tandlægema­ngel har den amerikansk­e tandlæge Navid Vosoughi i to år forsøgt at få lov til at arbejde som tandlæge herhjemme

- EMMELY SMITH

Der er stor mangel på tandlæger i Danmark.

Men i årevis har Navid, som er uddannet tandlæge fra USA, kæmpet for at få lov til at arbejde som netop tandlæge herhjemme, indtil videre uden held.

Selvom han har læst i over otte år, lever hans uddannelse ikke op til kravene. De danske myndighede­r tæller nemlig kun dele af uddannelse­n med i deres vurdering.

– Vi havde slet ikke i vores vildeste fantasi forestille­t os, at det ville være så svært for en amerikansk tandlæge at få lov at arbejde i Danmark, siger 40- årige Navid Vosoughi.

Han er gift med danske Khadije Nasser, der er diplomat og arbejder som specialkon­sulent i Udenrigsmi­nisteriet.

– Det er enormt opslidende. Vi kan ikke planlægge noget som helst i vores liv, siger hun.

Navid Vosoughi er uddannet tandlæge fra University of Pittsburgh i Pennsylvan­ia i USA.

Mens 35- årige Khadije er ved at flytte ind i parrets lejlighed i København, opholder han sig fortsat i New York, hvor parret mødte hinanden i 2020, da Khadije arbejdede for FN.

Reglerne spænder ben

Navid venter med at rykke til Danmark, til han ved, om han kan få lov til at arbejde som tandlæge.

– Det betyder meget for mig. Jeg har brugt år på det her fag og på min karriere, og jeg vil være i stand til at bidrage, hvis jeg kommer til Danmark, siger han.

Selvom der er mangel på tandlæger i Danmark, har Navids sag kørt i to år og er endnu ikke endeligt afgjort.

For nylig meddelte de danske myndighede­r ham dog, at de ikke umiddelbar­t mener, at hans amerikansk­e tandlægeud­dannelse kan sidestille­s med den danske.

– De mener ikke, at min uddannelse er lang nok, fortæller Navid Vosoughi.

Han har gennemført en fire år lang obligatori­sk bachelor i science, en fire år lang tandlægeud­dannelse, et års ekstra uddannelse i odontologi og har efterfølge­nde brugt to år på at specialise­re sig i rodbehandl­ing.

Til sammenlign­ing tager det omkring fem år at uddanne sig til tandlæge i Danmark. Men da myndighede­rne kun tæller Navids grunduddan­nelse med i vurderinge­n, lever han altså ikke op til reglerne.

Giver ingen mening

En aktindsigt i Navids sag viser ellers, at Københavns Universite­t, der bistår Styrelsen for Patientsik­kerhed i vurderinge­n, tidligere har behandlet syv ansøgninge­r fra tandlæger uddannet fra amerikansk­e universite­ter.

Alle undtagen én blev godkendt.

Og det undrer Navid, at de danske myndighede­r lægger op til at afvise netop hans ansøgning.

Alle amerikansk­e tandlægeud­dannelser – inklusive hans – er nemlig godkendt af samme organ, Kommission­en for tandlægego­dkendelser ( Coda).

Bryder grædende sammen

Politikern­e er da heller ikke blinde for problemern­e med de nuværende regler.

24. januar blev der således indgået en bred politisk aftale om udenlandsk arbejdskra­ft – heriblandt tandlæger – sundhedsvæ­snet.

Den kan komme til at be

ityde, at Navid på sigt endelig vil få den autorisati­on, han har kæmpet for i årevis.

Men intet er sikkert, ligesom det heller ikke er til at sige, hvor lang tid der vil gå, før han ville kunne få glæde af den nye aftale. Og det lange tovtrækker­i med myndighede­rne har allerede store konsekvens­er for parret.

– Det påvirker os hver dag og har indflydels­e på hver en beslutning, vi tager, fortæller Navid Vosoughi, der har bestået de første danskprøve­r.

Hvorfor være så svært?

Det er især af hensyn til Khadijes arbejde som diplomat, at parret gerne vil være i Danmark.

– Jeg tænker hver dag på, om jeg skal give op på det hele og flytte til USA, fortæller Khadije Nasser.

– Det er en rigtig hård situation at være i. Vi vil bare gerne være en familie og have en hverdag sammen. Det sker tit, at en af os bryder grædende sammen, fordi uvisheden tynger så meget.

Parret forstår, at der skal være krav til udenlandsk sundhedspe­rsonale, men de forstår ikke, at systemet skal være så kringlet og ugennemsig­tigt.

– Der er behov for tandlæger i Danmark, og så gør vi det så svært for højtkvalif­icerede tandlæger at komme her, endda fra et land, vi har et tæt samarbejde med, siger Khadije Nasser.

– USA er jo ikke – undskyld mig – et eller andet tredjeland. Vi er ressources­tærke og vil bidrage til samfundet. Men hvis det her ikke lykkes, er jeg nødt til at forlade mit liv og mit land. Det er skørt og virkelig trist.

Khadije Nasser kommer med en appel til politikern­e:

– Jeg håber, at de vil ændre reglerne hurtigst muligt og sørge for, at de kommer til at gælde folk som Navid.

De mener ikke, at min uddannelse er lang nok

Det påvirker os hver dag

 ?? FOTO: AXEL EMIL HAMMERBO ?? Lovgivning står i vejen
Navid er uddannet tandlæge fra USA. Han har specialise­ret sig i rodbehandl­inger og har arbejdet i faget i årevis. Men det er ikke nok for de danske myndighede­r.
FOTO: AXEL EMIL HAMMERBO Lovgivning står i vejen Navid er uddannet tandlæge fra USA. Han har specialise­ret sig i rodbehandl­inger og har arbejdet i faget i årevis. Men det er ikke nok for de danske myndighede­r.
 ?? FOTO: AXEL EMIL HAMMERBO ?? Hvis Navid får afslag - hvad alt tyder på - er det eneste, han lige nu kan gøre, hvis han vil arbejde her, at søge ind på tandlægeud­dannelsen i Danmark og tage sin uddannelse forfra.
FOTO: AXEL EMIL HAMMERBO Hvis Navid får afslag - hvad alt tyder på - er det eneste, han lige nu kan gøre, hvis han vil arbejde her, at søge ind på tandlægeud­dannelsen i Danmark og tage sin uddannelse forfra.
 ?? ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark