MAT MATADOR
Storstilet torstilet musical musical er er et et fortravlet fortravlet opkog opkog af af forcerede forcerede følelser følelser og og dis disneyficeret pop. Den velkendte historie drukner i sang og dans, som kun ukræsne ’ Matador’- kendere vil sætte pris på
Hvis spørgsmålet er: Hvorfor ’ Matador’ som musical? Så er svaret: Fordi der er penge i lortet!
Ligesom Mads Skjern så sit snit til flittigt at ekvipere kvinder, da han i sin tid landede som en fattig fugl i fiktive Korsbæk. Man må sno sig. Helligbrøde eller ej.
Den populære tv- serie blev også opsat som musical i 2007, men den har alle vist svedt ud. Det er derfor ingen overraskelse, at Danmarks Mr. Musical, Jesper Winge Leisner, forsøger sig med endnu en omgang kommerciel rovdrift på andres succeser. Nu DR’s kulturelle danefæ.
Han er gift med filminstruktør Susanne Bier, hvorfor film som ’ Den skaldede frisør’ og ’ Den eneste ene’ også er endt som syngende teater.
Det lugter mere af business end kunstnerisk nødvendighed.
Kun for ukræsne kendere
Er du ung og så dårligt opdraget, at du ikke har været tvangsindlagt til at se med bare én af de otte gange, DR har sendt ’ Matador’, vil musicalen virke indforstået. Den er for ukræsne kendere på nostalgitrip. Musicalgenren er jo pr. definition en ukritisk fest, og her har man så skåret de 24 afsnit ned til en stribe snapshots. Mads Skjern ( Nicolai Jørgensen på krykker) får kontant afslag af Varnæs ( Jon Lange, der fysisk ligner Holger Juul Hansen).
Heldigvis møder han grisehandler Larsen ( Gordon Kennedy rammer dialekten!) og får fluks børn med Ingeborg ( Lea Thiim Harder). Så går Maude op og lægger sig ( Marie Dalsgaard er Maude).
Pap med fløde
Således følger vi familiernes fejde i en hektisk highlight– hugst. Tre minutters Matador- moment som teater her – og så sang og dans. Tre minutters Matador- moment som teater der – og så sang og dans.
Konstante sceneskift hvirvlet ind i musicalens antifordybende virkemidler: sang og dans. Primært dans med papkasser og hele 18 popsange med fløde på.
Komponeret af ’ grandprixdronningen’ Lise Cabble og Burhan G, der strengt taget er på MGP- niveau rent poetisk ( dig/ mig, min by/ din by, dur- mol/ varm- kold). Måske rimet ’ ord siger ikke spor’ kan noget. Ligesom melodierne bestemt går an til et hvert Eurovision Song Contest, men jeg tvivler på, om Burhan får A- rotation, hvis han selv udgiver sangene.
Som en brækket fod
De indeklemte følelser er sat på ømme noder. Replikkerne går på krykker i Korsbæk.
’ Det’ en tysker’, ’ Fremad, Misse!’, ’ Jeg går i seng.’ Hvis du kan skraldgrine på kommando, er der måske god grund til at bruge op til 1298 kroner på en billet ( eksklusive gebyr på 50 kroner). I den forstand virker det dog overflødigt, at Susanne Bier har hevet sin faste manuskriptforfatter, Anders Thomas Jensen, med i købmandskabet. Han er kendt for sin kant. Her løber det over med forcerede forsøg på i en værre fart at mindes, grine og føle.
Sang og dans
Det er kun ægte effektivt, når Nicolai Jørgensen bruger sin brækkede fod og sin krykke som rekvisit. Parerer tante Møhges stok. Beklager, at han ikke går på knæ og frier.
De spiller godt, men de synger bedre. For der er ik80- årige Daimi Gentle spiller overbevisende fru Fernando Møhge. Stærkt suppleret af Ragnhild Kaasgaard som Misse Møhge.
ke tid til teater, til at dvæle ved historien. De skal synge og danse, og det kan de allesammen, på nær Nicolai Jørgensen. Fordi krykke.
En ægte forbindelse
Det hele ligner den million, som Jesper Winge Leisner drømmer om. Desværre drukner dramaet i staffage indtil anden akt, hvor slutningen får lov at fylde det meste. Der, hvor det går op for Mads Skjern, at nok har han vundet i købmandskab, men han har tabt sine nærmeste undervejs.
Især den homoseksuelle søn Daniel ( Søren Torpe
gaard Lund), der høstede aftenens største bifald med sangen ’ En dreng som mig’. Først til sidst får et tema lov at fylde så meget, at det tydeligt connecter det gammeldags og stivnakkede med nutidens konfliktstof.
Det bliver dog lige lovlig nationalromantisk, da alle til slut synger ’ I Danmark er jeg født’, mens man pludselig tænker: Men hvor var hr. Schwann? Og doktor Hansen? Og Agnes og Røde?
Der var ikke plads. Så jeg vil anbefale at se serien igen. Den er gratis og online.