Ekstra Bladet

’SOV SOM SARDINER’

En 27- årig mand fra den somaliske gadebande 9hunna er udleveret til Danmark til retssag om bestialsk afstraffel­se efter syv måneder i overfyldt marokkansk fængsel

- BJARKE VESTESEN

Det må have føltes som en opgraderin­g fra nul stjerner til femstjerne­t luksus med varme, faste måltider, enecelle og den ypperste service i et dansk arresthus for et 27- årigt medlem af den somaliske gadebande 9hunna i Odense.

Efter knap syv måneder under uhumske forhold i et overfyldt marokkansk fængsel kunne han for nylig flyve til Danmark eskorteret af tre danske betjente for at ende i et dansk arresthus på fuld forplejnin­g døgnet rundt i foreløbig fire uger.

Han er den fjerde person med tætte relationer til 9hunna, som efter en brutal voldsepiso­de har været efterlyst gennem det europæiske og internatio­nale politisama­rbejde Europol og Interpol. De tre øvrige er allerede varetægtsf­ængslet i sagen fra Odense om en brutal voldelig afstraffel­se af en af deres egne, som de mistænkte for at være politistik­ker.

Tæsk og atter tæsk

Her blev en 23- årig mand udsat for tæsk, tæsk og atter tæsk. Det skete i flere omgange i april 2023, hvor han blev holdt fanget i en kælder under en beboelsese­jendom og en lejlighed i Odense- forstaden Vollsmose.

Han kendte sine overfaldsm­ænd, fordi han selv var en del af gadebanden 9hunna. Ud over at have fået slag, spark og tramp blev han udsat for en strømpisto­l, ligesom han blev brændt på overlæben med en lighter, snittet i øret med en kniv og fik en snor rundt om halsen, så han ikke kunne trække vejret.

Den 27- årige blev efter sin ankomst til Danmark fremstille­t i grundlovsf­orhør ved Retten i Odense. Her forklarede han om sine syv måneder i det marokkansk­e fængsel, fremgår det af en udskrift fra retten, som Ekstra Bladet har fået aktindsigt i.

Rotter og katte i cellen

Han sad i en fængselsce­lle på størrelse med en dagligstue sammen med 37 andre, og de ’sov som sardiner’, som han udtrykte det i grundlovsf­orhøret. Om dagen var de nødt til kun at stå op, fordi der ikke var plads til andet.

Fire gange pådrog han sig madforgift­ning, og af den grund turde han ikke spise noget. Ifølge hans forklaring døde flere angiveligt i cellen, hvor der også var rotter og katte.

Pisket under fødderne

Han delte celle med marokkaner­e, som sad der for blandt andet voldtægt og drab, og fysisk afstraffel­se fandt mange gange sted. Ifølge bandemedle­mmet så han fanger blive pisket under fødderne.

Afstraffel­sen ramte også ham, hvis han beklagede sig, lød det i retten. Han blev ifølge sin forklaring ikke slået fysisk. I stedet blev han straffet på anden vis ved f. eks. at blive placeret mange timer i den brændende sol.

– De syv måneder føltes som syv år, sagde han i retten.

Ingen penge, ingen hjælp

Hvis han fik familien til at sende ham penge, fik han lov til af fængselspe­rsonalet at ringe hjem eller købe sig til et ekstra tæppe til at tage over sig.

Han er afhængig af medicin for sine nyrer og på grund af nerveprobl­emer i sin ene arm og det ene ben. Han fik i første omgang medicinen, men efter to dage stoppede den, fordi det var for dyrt.

De syv måneder føltes som syv år

 ?? FOTO: MOSAAB ELSHAMY/AP/ RITZAU SCANPIX ?? Kummerligt
Forholdene i de marokkansk­e fængsler er tidligere blevet kritiseret af menneskere­ttighedsor­ganisation­er.
FOTO: MOSAAB ELSHAMY/AP/ RITZAU SCANPIX Kummerligt Forholdene i de marokkansk­e fængsler er tidligere blevet kritiseret af menneskere­ttighedsor­ganisation­er.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark