Ekstra Bladet

HAAS, VI HAR ET PROBLEM

Uenighed om strategi og teamets fundamenta­le udfordring adskilte makkerparr­et Gene Haas og Günther Steiner. Få historien om det overrasken­de brud og teamets usikre fremtid

- JONAS HÜTTEL Jeg ønskede at investere i teamet, det gjorde han ikke Budgetloft­et har forandret Formel 1

Hvad ønsker Gene Haas helt præcist at opnå med sit Formel 1- team?

Værktøjsma­geren og milliardær­en er træt af at se sit navn i den tunge ende af verdens mest prestigefy­ldte motorsport­sklasse, hvilket man ikke kan bebrejde ham.

Men hele forløbet omkring Günther Steiners afskedigel­se understreg­er, at Gene Haas stadig ikke helt forstår, hvordan moderne Formel 1 hænger sammen.

Og slet ikke anno 2024; i den fjerde sæson efter indførslen af budgetloft­et.

Det er vigtigt at understreg­e, at Haas F1 Team ikke var Gene Haas’ projekt. Til daglig var det Steiner F1 Team.

Det var den ny tidligere teamchefs idé at stifte et team med en mere skrabet model end rivalerne bygget på et tæt samarbejde med et topteam. Gene Haas var rigmanden, som blev overtalt til at finansiere projektet og bruge Formel 1 som effektiv marketings­maskine for hans CNC- maskiner.

Der var hårdt brug for ændringer hos Haas efter sidste års sidsteplad­s. Steiner bar sin store del af skylden for, at teamet reagerede alt for langsomt på de problemer, som både kørerne og den nye teamchef Ayao Komatsu hurtigt indså.

På den tekniske side skulle der ske noget drastisk.

Hoveder røg – heriblandt chefen for den aerodynami­ske afdeling Arron Melvin – og den tekniske chef Simone Resta er fortid.

Flere både nuværende og tidligere teammedlem­mer peger på, at Steiner havde for meget at se til og blandede sig i for meget, så en anden teknisk struktur var der i den grad behov for.

Ændret sport

Men mens Gene Haas nu aktiv leder efter en ny topchef – en COO – har han fyret sit teams største kommerciel­le aktiv.

Takket være Netflix var Günther Steiner en af sportens største stjerner. Hvor stor finder Gene Haas ud af, når der skal genforhand­les sponsoraft­aler.

Er Haas uden Steiner de små 100 millioner dollar værd, som Moneygram lægger over tre år?

På den korte bane kommer udnævnelse­n af Ayao Komatsu teamet til gode. Hans ingeniør- kundskaber bør hjælpe især i udviklinge­n af opgraderin­ger. Som team har Haas aldrig formået at udvikle en bil i løbet af en sæson.

På den lange bane har Haas- teamet imidlertid et fundamenta­lt problem, som ifølge Steiner var grunden til, at kontrakten ikke blev forlænget.

Sydtyroler­nes skrabede model var fantastisk til at etablere et team. Haas er det eneste nystartede team inden for de seneste 25 år, som er overlevet i F1.

Men budgetloft­et har ændret sporten. Som det er skruet sammen, betaler Haas mere for sine dele end rivalerne, der producerer dem selv. Alt går på det operatione­lle budget, mens rivalerne kan køre visse investerin­ger udenom.

Samtidigt er vejen fra produktion til racerbane langsommer­e.

Intern uenighed

McLaren- teamchef Andrea Stella fortæller, at de nu sparer og kan bruge et par millioner dollar mere på udvikling, efter de har fået egen vindtunnel og ikke længere skal udlicitere det arbejde.

Haas laver kun det absolut nødvendige. Design af aerodynami­k, chassis og køling. Produktion af karbondele er udlicitere­t til Dallara. Derfor kan teamet holdes under 250 ansatte.

Budgetloft­et trådte i kraft fra 2021, hvilket betød, at de store teams skulle slanke sig. Men også at Haas- modellen ifølge Steiner ikke længere fungerede optimalt.

Gene Haas er imidlertid overbevist om, at det kan den stadig godt.

– Jeg ønskede at investere i teamet, det gjorde han ikke. Vi havde ganske enkelt forskellig­t syn på, hvordan tingene skulle fungere fremover, sagde Günther Steiner efter fyresedlen i et eksklusivt interview med tyske Auto- Motor- und- Sport ( AMuS).

– Som teamet er sat op, kan du ikke bede om mere. Det er ikke en kritik af teamet, men virkelighe­d. Budgetloft­et har forandret

Formel 1. Gamle strukturer fungerer ikke længere.

Behov for investerin­g

– McLaren, Williams, Alpha Tauri har investeret i deres infrastruk­tur i de seneste år, hvilket giver dem mere budget til at operere.

Der er grænser for både investerin­ger i teamet og det årlige budget, men de to ting hænger sammen.

– Du er nødt til at opgradere infrastruk­turen for at spare penge på de løbende udgifter, siger Steiner.

Ønsket fra Steiner var at bygge teamets egne lokaler i Maranello, hvor de i øjeblikket lejer sig ind hos Ferrari. Han ville også bygge et decideret hovedkvart­er i Banbury i stedet for de nuværende.

– Hvis du vil tiltrække nye mennesker, skal du tilbyde et godt arbejdsmil­jø. Ellers ønsker ingen længere at komme, siger Günther Steiner.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninge­r har Haas haft svært ved at headhunte lovende ingeniører.

Planen var at investere 100- 150 millioner dollar og over tid ende med omkring 600 ansatte ligesom de øvrige ( mindre) teams.

 ?? FOTO: TARIQ MIKKEL KHAN ?? Haas’tesag
Ved Gene Haas egentlig, hvad der kræves for at få succes i moderne F1?
FOTO: TARIQ MIKKEL KHAN Haas’tesag Ved Gene Haas egentlig, hvad der kræves for at få succes i moderne F1?
 ?? FOTO: ANDY HONE/ HAAS F1 TEAM ?? Steiner var ekstremt populær og teamets største kommerciel­le aktiv.
FOTO: ANDY HONE/ HAAS F1 TEAM Steiner var ekstremt populær og teamets største kommerciel­le aktiv.
 ?? ??
 ?? ??
 ?? FOTO: ANDY HONE/ HAAS F1 TEAM ?? Gene Haas har intet at udsætte på sine kørere; de skal bare have en bedre bil.
FOTO: ANDY HONE/ HAAS F1 TEAM Gene Haas har intet at udsætte på sine kørere; de skal bare have en bedre bil.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark