Ekstra Bladet

FORELSKET I OSTEMAND

KÆRLIGHED: I to måneder har Sussi datet en 58- årig jysk ostemand

- PETER ROELSGAARD

Den nordjyske musiker og sangerinde Sussi Nielsen er forelsket igen.

Det skriver Nordjyske, der kan berette, at parret har datet i to måneder.

Det er Sussis andet forhold, siden Leo døde, men denne gang er der noget på spil. Det oplever Sussi, hvis hun forbereder sig på besøg i hjemmet i Saltum, men hendes flamme så ender med at måtte skubbe aftalen. Det kan godt ærgre hende, fortæller hun.

Over for Se og Hør uddyber Sussi forholdet til den nye mand i sit liv.

– Det er så godt, og han er så dejlig, og jeg er så forelsket. Det er meget varmt, siger Sussi.

Ifølge Se og Hør er der tale om en 58- årig ostemand fra Jylland, der skrev til Sussi på Facebook og inviterede hende på ostebord.

Hun tilføjer grinende til mediet, at de to flammer har en god snakkekemi, men at de naturligvi­s også laver mere fysiske ting sammen, som er baseret på kropssprog.

Taler om Leo

I dag, 18. februar, er det præcis et år siden, at Leo døde, men Sussi prøver at komme videre med livet, fortæller hun til Nordjyske.

– Det betyder ikke, at jeg glemmer Leo, faktisk taler jeg ofte om ham, også over for min nye kæreste, og han virker ikke træt af det, han har selv forhold bag sig. Og Leo har været en kæmpe del af mit liv.

– Der, hvor jeg er lige nu, ønsker jeg ikke Leo tilbage. Ikke som han var de sidste seks år af sit liv efter sin hofteskade. Jeg ved ikke, om det er klogt at sige sådan noget offentligt, men jeg ville ikke orke det. Jeg havde Leo i så mange år, og det gør ikke noget, at jeg får lov til at lære et nyt menneske at kende nu – på godt og ondt, siger Sussi til Nordjyske.

Ville holdes hemmelig

Sussi bekræftede sit første forhold efter Leo i september 2023. I november ville hun ikke afvise, at de måske skulle giftes.

– Det ser vi på fremover, nu skal vi lige lære hinanden bedre at kende, sagde Sussi til Ekstra Bladet.

Ifølge Se og Hør sluttede forholdet dog, fordi Sussi syntes, det var svært, at han meget gerne ville holdes hemmelig, hvilket gjorde relationen vanskelig, da hun selv er en offentlig og bramfri personligh­ed.

Ekstra Bladet har uden held forsøgt at få Sussi Nielsen til at uddybe den dejlige nyhed.

 ?? FOTO: EMIL AGERSKOV ?? Osteglad 68- årige Sussi Nielsen er forelsket i en ny kæreste, som hun har datet i to måneder.
FOTO: EMIL AGERSKOV Osteglad 68- årige Sussi Nielsen er forelsket i en ny kæreste, som hun har datet i to måneder.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark