Ekstra Bladet

GENSYN MED FIE

COMEBACK: Rosalinde Mynster kigger forbi i sæson 10 af ’ Badehotell­et’

- CAROLINE H. BILSTRUP

For en allersidst­e gang blænder TV 2 i næste uge op for ’ Badehotell­et’ med en finale- sæson.

Og sæson 10 byder på et gensyn med en række gamle karakterer. Blandt andre vender Rosalinde Mynster, der er skuespille­ren bag karakteren Fie, tilbage til serien.

Det bekræftede TV 2 på et pressemøde i går.

Hvornår i den ni afsnit lange sæson og i hvilket omfang, Rosalinde Mynster vil dukke op, forblev dog hemmeligt.

Efter fem sæsoner i rollen som Fie valgte Rosalinde Mynster at stoppe og forlod serien.

Holdt døren på klem

Da hun i sin tid takkede af, fortalte hun, at hun følte, at hun var nået i mål med sin karakter. Hun holdt dog en lille dør på klem og ville ikke afvise, at hun på et senere tidspunkt ville vende tilbage til serien, der gav hende et folkeligt gennembrud.

– Jeg kan selvfølgel­ig ikke udelukke, at jeg måske en dag får lyst til at være med igen i fremtiden. Men det er ikke noget, jeg er interesser­et i lige nu, understreg­ede hun dengang til Ekstra Bladet.

Men interesser­et er hun altså blevet igen. Og Rosalinde Mynster er ikke den eneste gamle kending, der kigger forbi det famøse badehotel i løbet af sæson 10.

En af dem, der også kigger forbi er Kitty Hansen, der bliver spillet af Andrea Alma Øst Birkkjær, som var med i sæson tre og fire, hvor hun ankom til hotellet med hr. Weyse, ligesom også Simon Stenspils karakter, Walther, gør et comeback. Det samme gør Ena Spottag i rollen som kokkepigen Martha.

’ Badehotell­et’ fik premiere tilbage i 2013 og trak rigtig mange seere allerede fra de første afsnit.

Oprindelig­t skulle serien kun have haft fem sæsoner, som skildrede Danmark i perioden fra 1928 til 1933.

Men forfatterp­arret besluttede at lade serien fortsætte og dermed tage tiden før, under og efter Besættelse­n med.

Sidste og 10. sæson af ’ Badehotell­et’ får premiere på TV 2 Play og TV 2 allerede 3. marts.

Jeg kan selvfølgel­ig ikke udelukke, at jeg måske en dag får lyst til at være med igen i fremtiden

 ?? ??
 ?? FOTO: KATERINE EMILIE ANDERSEN/ RITZAU SCANPIX ?? Finalesæso­n
Karakteren Fie danner par med karakteren Morten, der spilles af Morten Hemmingsen i ’ Badehotell­et’. Serien er en af de største tv- succeser, TV 2 har haft.
FOTO: KATERINE EMILIE ANDERSEN/ RITZAU SCANPIX Finalesæso­n Karakteren Fie danner par med karakteren Morten, der spilles af Morten Hemmingsen i ’ Badehotell­et’. Serien er en af de største tv- succeser, TV 2 har haft.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark