Ekstra Bladet

TAVS OM VINGEGAARD

UNDREN: Danmarks Cykle Union har ingen officiel holdning til, om Tour-vinderen blev forbigået, da Mads Pedersen blev kåret som årets danske rytter

- STEFAN CHRISTENSE­N

Efter en samlet Tour de France- sejr og en kåring som verdens bedste cykelrytte­r skulle man måske mene, at Jonas Vingegaard stod med gode kort på hånden forud for kåringen af årets cykelrytte­r i Danmark.

Men så let gik det ikke. Mads Pedersen snuppede tirsdag titlen efter en 2023sæson, der blandt andet bød på etapesejre i Tour de France, Giro d’Italia og Paris- Nice. Og det topper Vingegaard­s samlede sejre i Tour de France, Criterium du Dauphiné, Baskerland­et Rundt, etapesejr i Vuelta a Espana og samlet andenplads i samme løb.

I hvert fald hvis man spørger ryttere med licens i Danmark. For det er dem, der har stemt.

Respekt for rytterne

Danmarks Cykle Unions ( DCU) elitechef, Morten Bennekou, har ikke umiddelbar­t nogen kommentar til resultatet af afstemning­en – af respekt for rytterne.

– Det, synes jeg, at jeg skylder alle vores ryttere – at jeg ikke sidder og gør mig klog på, om den ene har fortjent det mere end den anden.

– Men kan du forstå, hvis nogen undrer sig over, at Jonas Vingegaard kan vinde Tour de France og blive kåret til verdens bedste cykelrytte­r, men så ikke kan blive årets danske cykelrytte­r?

– Nej, jeg synes egentlig ikke, man kan undre sig, når det er en åben gruppe, der stemmer. Så er det svært at undre sig. For mig er det mere en konstateri­ng. Jeg tror i øvrigt, at hvis Jonas havde vundet, så ville nogle undre sig over, at det ikke var Mads . Det vil jeg gætte på. Det er lidt, hvad man vægter.

Alle danskere ryttere med gyldig licens har én stemme, som de kan bruge på hvem som helst. Sig selv, idolet eller en god kammerat.

Vægtning af begge dele

– Man skal jo ikke stå til regnskab, så man kan vælge at stemme 100 procent på den sportslige præstation eller 100 procent på den, man har som sit idol eller favorit.

– Det kan også være en vægtning af begge dele. Vi ved det jo ikke, siger han og afviser nogen som helst bekymring for, at prisen mister troværdigh­ed med forbigåels­en af Jonas.

– Nej, det er jeg egentlig ikke ( bekymret for, red.). Man kan jo også bare beslutte sig for, at det er de andre, der tager fejl, siger han og begrunder det med, at det er rytterne, der har stemt.

– Hvis det var mig eller landstræne­rgruppen, der havde besluttet det, så kunne man sige, at det er for dårligt, og de burde være klogere.

Ingen ændringer

Kåringen giver heller ikke anledning til ændringer i proceduren.

– Nej, jeg har ikke lyst til, at det skal være en faggruppe, for så kommer der også dagsordene­r i spil. Så synes jeg, det er mere fair at lægge det ud til en større population, siger Morten Bennekou.

Ekstra Bladet har spurgt DCU, om det er muligt at få oplyst, hvem der har stemt på hvem, som det blandt andet er kutyme i forbindels­e med store kåringer i fodboldens verden. Det har dog ikke været muligt.

Det er også uvist, hvordan stemmerne fordelte sig mellem Mads Pedersen, Jonas Vingegaard, Matias Skjelmose og 4000 meterbaneh­oldet, som var de nominerede.

Mindre tvivl om udfaldet var der hos kvinderne, hvor Cecilie Uttrup Ludwig vandt – som forventet.

 ?? FOTO: TARIQ MIKKEL KHAN ?? Sorteret fra
Jonas Vingegaard stod øverst i Paris, men ikke i Gladsaxe ved DCU’s kåring.
FOTO: TARIQ MIKKEL KHAN Sorteret fra Jonas Vingegaard stod øverst i Paris, men ikke i Gladsaxe ved DCU’s kåring.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark