Ekstra Bladet

’ VI BLIVER VED’

Flere hundrede mødte i går op foran den russiske ambassade i København for at markere toårsdagen for Ruslands invasion af Ukraine

- SILKE BOHSE LARSEN

På Østerbro står den russiske ambassade i sin hvide farve som en kontrast til de mange mennesker, der demonstrer­er imod Ruslands invasion af Ukraine.

Selvom om den hvide farve i historisk forstand symboliser­er fred eller overgivels­e, er det i fraværet af samme tilstande, at adskillige mennesker er mødt op på Kristiania­gade.

I går markeredes to- årsdagen for invasionen med en demonstrat­ion foran den russiske ambassade.

Dansk støtte

I et ocean af skilte badet i politiske budskaber og bølgende flag i gult og blåt står Birgit Lose på 72 år.

– Vi er her for at støtte op om Ukraine, lyder det fra den københavns­ke pensionist.

To år, og vi står her igen til næste år

Det er ikke mere end to dage siden, at den danske regering lavede et sikkerheds­tilsagn, der gælder for ti år, og dermed kunne ukrainerne vide sig sikre på dansk støtte det næste årti.

Birgit Lose synes også, at Danmark er et foregangsl­and.

– Det er forbilledl­igt, hvad vi yder. Vi gør meget mere end så mange andre. Vi er nogle af dem, som leverer mest til Ukraine.

En anden dansker, der er mødt op, er 51- årige Kenneth Rasmussen, der har taget turen fra Slagelse. Han er en del af organisati­onen Frihed for Ukraine, som er medarrangø­rer af demonstrat­ionen.

Han mener, at Danmark sagtens kunne gøre mere.

– Vi skulle have gjort noget for mange år siden. Vi skulle aldrig nogensinde have afskaffet vores våbenfabri­k.

– Vi skal have en meget større produktion, siger Kenneth Rasmussen.

’ Vi bliver ved’

Når man spørger Lisbeth Mølgaard, der bor i København, hvorfor hun er mødt op til demonstrat­ionen, ryster hun blot på hovedet og siger, at det er ganske evident.

– To år, og vi står her igen til næste år. Vi stod her også for et år siden, og det må vi blive ved med. slår hun fast.

Adspurgt, om Danmark gør nok, er svaret en smule sværere at identifice­re for den 67- årige marskandis­er.

– Hvad er nok? Fordi de har tydeligvis brug for væsentligt mere, men ja, jeg synes Danmark er med. Vi har ikke noget at skamme os over.

Læs mere på side 12-15.

 ?? FOTO: JONATHAN DAMSLUND ?? I blåt og gult
Københavns­ke Lisbeth Mølgaard havde flere ukrainske flag med for at vise sin støtte.
FOTO: JONATHAN DAMSLUND I blåt og gult Københavns­ke Lisbeth Mølgaard havde flere ukrainske flag med for at vise sin støtte.
 ?? FOTO: JONATHAN DAMSLUND ?? På skilte stod der ' Free Ukraine' eller ' Frihed for Ukraine'.
FOTO: JONATHAN DAMSLUND På skilte stod der ' Free Ukraine' eller ' Frihed for Ukraine'.
 ?? FOTO: JONATHAN DAMSLUND ?? En dreng er med sin mor til demonstrat­ion.
FOTO: JONATHAN DAMSLUND En dreng er med sin mor til demonstrat­ion.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark