Hvis russerne kommer
FOR NYLIG DELTOG jeg i en konference, der havde fokus på beredskabet i det storkøbenhavnske område. Hvor godt forberedte er vi, hvis landet rammes af krig, krise, katastrofe?
Svaret får du senere.
Blandt deltagerne i konferencen var politikere og embedsmænd fra beredskabet i Storstockholm, som omfatter den centrale del af den svenske hovedstad og et større område omkring byen.
Det interessante var, at svenskerne, når de talte om truslerne mod Norden, ikke benyttede udtrykket ' HVIS krigen kommer', men ' NÅR krigen kommer'.
I Sverige tager man både den militære og civile trussel mod vores samfund dybt alvorligt, og befolkningen møder stærkt markante meldinger fra Sveriges forsvarschef og ledende politikere: Vi må være forberedt på en militær konfrontation under en eller form med Rusland inden for de kommende år.
Også i de andre nordisk lande, Norge og Finland, tager man tingene så seriøst, at befolkningen modtager landsomdelte pjecer, som beskriver, hvad hver enkelt husstand kan gøre for at sikre sig, vi hvis pludselig står uden internet, elektricitet, fødevarer, medicin eller andre livsnødvendigheder.
HERHJEMME ER det 62 år siden, regeringen med statsminister Viggo Kampmanns forord udsendte den husstandsomdelte pjece ’ Hvis krigen kommer’, der bl. a. kunne fortælle, det var en god idé at gemme sig under vindueskarmen indendørs, hvis bomberne pludselig faldt.
Det er ikke, fordi den danske regering i dag med Mette Frederiksen i spidsen ikke siger tingene direkte: Vi er truet. Falder Ukraine, kan turen komme til andre lande i Ruslands nabokreds. Vi er nødt til at indstille os på, at den sikkerhedspolitiske situation er ekstremt skærpet. Især på rund af krigen i Ukraine, hvor Zelenskyj og hans tapre landsmænd kæmper fra hus til hus, men forsyningerne udefra EU og USA svigter.
Ikke fra Danmark. Vi ligger forholdsmæssigt helt i top, når det gælder våben, ammunition og kontante penge til Ukraine. 33 mia. har vi foreløbigt sendt afsted, fortalte statsministeren forleden. Og hendes opsang til alle kollegerne i EU i forbindelse med den store sikkerhedskonference i München bragte hende ind som tophistorie på alle nyhedsudsendelser i Tyskland, England og Frankrig. Jeg sad selv på min romaskine i Provence, da Mette Frederiksen pludselig tonede frem på den tyske morgenflade.
Da Frederiksen besøgte ammunitionsfabrikken i Tyskland, som nu skal op i gear, var hun sammen med den tyske kansler, Olof Scholz samt 60 tyske journalister. Der var to danske mediefolk til stede.
NÅR MAN SPØRGER den danske forsvarschef, general Flemming Lentfer, som bestemt ikke er en mand, der ’ oversælger’ truslen mod Danmark, eller politikere og efterretningstjeneste, får man mest indtryk af, at det handler om endelig ikke at gøre befolkningen nervøs.
FE understreger, der ikke er nogen ’ konkret’ militær trussel mod Danmark. Hvad betyder så det? At Putin ikke sidder i Kreml og planlægger et angreb isoleret mod dansk område. Hvor ved de egentlig det fra, og hvad kan en sådan ’vejr- udsigt’ egentlig bruges til ? Jeg anser ganske enkelt ikke FE's trusselsvurdering for troværdig eller grundig nok.
Hvis Ukraine tvinges til en kapitulations- fred, så må Zelenskyj og hans folk flygte. Så kommer et russer- venligt styre til magten. Rusland opsluger den østlige del af Ukraine, og pludselig har vi nu tæt på Danmark en slidt, men krigstrænet russisk hær ved grænserne til Moldova, Polen, Baltikum og Finland. Belarus er fint opmarchområde for Putin.
Nok har russerne lidt enorme tab i Ukraine, men de har også omstillet landet til krigsøkonomi. De har endeløse mængder af soldater samt masser af ammunition og våben. Herunder et af verdens største atom- arsenaler.
RUSSERNE KAN angribe Danmark på mange måder. Gennem en hybrid krigsførelse, hvor vores energiforsyning bliver smadret. Hvor infrastruktur ødelægges, uden man kan identificere afsenderen.
Eller hvad hvis Rusland pludselig hævder, at Danmark har ' misligholdt' den såkaldte ' aftale', der blev indgået i 1946 som grundlag for Sovjetunionens beslutning
om at trække deres enheder hjem fra
Bornholm.
Der har aldrig været nogen aftale ud over en notevekling, hvor Danmark oplyste, vi selv kan klare Bornholms forsvar. Men russerne har konstant hævdet, at Danmark garanterede, der ikke måtte være Nato- tropper på øen. Det er kun et par år siden, den russiske ambassadør i København fastholdt den sovjetiske tolkning.
Hvad hvis Rusland meddeler, at den ' aftale' har Danmark misligholdt, og nu har Rusland et modkrav at gøre gældende? Regner vi med, at så sætter hele Nato inkl. USA styrker ind på den sag? Også selv om præsidenten hedder Donald Trump?
Og nu vender jeg tilbage til mit første spørgsmål: Hvor godt forberedte er vi?
Jo, vi fik det store nationale kompromis for to år siden, som banede vejen for, at vi nu er med i EU's fælles forsvar. Men der er ikke øremærket en eneste EU- soldat til at forsvare Danmark.
EU er end ikke i stand til at varetage grænsekontrollen i Middelhavet og har ingen fælles udrykningsstyrker. I øvrigt heller ikke fælles atomvåben.
DET ER SNART et år siden, vi fik et forsvarsforlig med mange milliarder, men foreløbig er det kun udmøntet i et lille delforlig, hvor der skal indfris gamle løfter og fjernes skimmelsvamp på kasernerne. Vi sender et krigsskib til Yemen, som end ikke er i stand til at forsvare sig selv med fuldt opdaterede missilsystemer og radarkapacitet.
Alle dele af Forsvaret skriger på nyt materiel. På mere ammunition. På mere it. På personel. Manglerne er enorme og resultatet af mange års svigt, fordi Danmark ikke kunne indkassere ' fredsdividenden' hurtigt nok.
Ser vi på det civile beredskab, er situationen om muligt endnu værre. Langt værre. Der findes ingen beskyttelsesrum. Der findes ingen dansker, som med sikkerhed ved, hvad vedkommende og dennes familie skal stille op, hvis FE's trusselsvurderinger viser sig at være værdiløse. Tidligere bunker- anlæg, der skulle beskytte regeringen i en krigssituation, er nu omdannet til et spændende museum.
For at sige det ligeud: Hvis russerne kommer, så er vi slemt på spanden, hvis ikke vi kan regne med vores allierede og med den amerikanske atomparaply samt stole på et tæt sammenhold og vilje til presse
Putin lige så hårdt, som han formentlig vil presse os.
FALDER UKRAINE, har Mette Frederiksen fuldstændig ret i sine analyser: Så er sandsynligheden for, at presset mod Ruslands naboer, herunder Nato- lande, vil øges.
For to år siden lød luftværns- sirenerne over hele Kiev, og en ukrainsk befolkning vågnede op til en krig, som indtil nu har kostet et hundredtusindtal livet, og hvor ligene flyder i de smadrede byer. I Ukraine styrter bygninger daglig sammen under russiske droneangreb. Kvinder og børn drives på flugt. Tortur, vold, voldtægter. Tilfældig og bestialsk terror.
Og herhjemme luner vi os ved, at truslen fra Rusland ikke er ' konkret', så resten foregår i slowmotion.