... OG SÅ FLÆKKEDE KÆBEN
Mark O. gennemgår sin krop knogle for knogle efter en lang karriere. Den olympiske sølvvinder er mærket af 25 år i en hård branche, der har sat deres spor
Mark O. Madsen nulrer toppen af sit højre øre og slår en latter op.
– Den her ... det er Juha Ahokas!
En lillebitte knop, næsten ikke til at se med det blotte øje, stammer fra dengang, hvor danske Madsen fik sig en overraskelse under en træningslejr for brydere. Den finske sværvægter Juha Ahokas var så glad for at se sin danske kollega, at han tromlede hen og greb fat i den nok 50 kilo lettere dansker og klemte ham, så selv Mark O. Madsen må være forsvundet et sted inde i favnen på ham.
Resultatet var – ud over den åbenlyse kærlighedserklæring – et krøllet øre, fordi Ahokas fik klemt lidt for hårdt.
Mark O. Madsen griner ved tanken om den måske mærkeligste skade, han har fået i sine 25 års brydning og MMA- karriere.
Ørerne bliver knust
Han har inviteret Ekstra Bladet indenfor til en snak om netop skader, og hvordan en krop gennem så mange år får nogle alvorlige hug. Lige fra tandsættet på en serbisk verdensmester over store finske favntag til en uskyldig leg på måtten, der kostede en meniskoperation.
Men ørerne er nok det mest synlige. Et par blomkålsører, som er noget af det mest almindelige hos kampsportsfolk – især brydere.
– De bliver knust mange gange, kommer det.
Og det er da også ingenting sammenlignet med det, han ellers har været igennem.
Mark O. Madsen trækker på smilebåndet og sukker let:
Utallige forstuvninger
– Mine ankler … de har været forstuvede så mange gange, at jeg slet ikke er klar over HVOR mange gange, kommer det, mens han tilføjer, at de er lidt stive i det og lige skal køres i gang.
I dag fungerer kroppen efter hensigten, men de sidste 25 års benhårde træning og kampe har sat sine spor.
– Den er jo fantastisk, siger han på et tidspunkt i snakken – og understreger i virkeligheden, hvad det hele handler om: At den er i stand til at komme sig, selvom udfordringerne til tider kan være vilde. Fingre, ankler og ribben, der næsten alle har været brækkede, trykkede og bøjede gennem årene.
Så er der skuldrene. De er blevet opereret. Begge to.
Det er knæene også. Og kæben måtte opereres for et par år siden efter en UFC- kamp. Og så hiver han venstre hånd frem. Både tommel- og lillefinger kan bøjes, så man instinktivt bøjer sig i smerte.
– Der røg tre ledbånd i tomlen. Jeg kan ikke huske hvornår. Men det var i en grand prix- finale i Ungarn. Mod Stasevic fra Kroatien, ryger det ud af ham.
Bissetrick
– Han holdt mig i et ulovligt greb og rev i fingeren. Den forkerte vej, vel at mærke. Så lød der ellers et knæk af en anden verden. Jeg havde ham ellers og var ved at vippe ham rundt. Så tog han fat i fingeren.
– Hvad gjorde du så?
– Jeg trak ham rundt og vandt kampen. Det kostede mig et halvt år, før den var helt på plads igen, siger han og kalder det for et bissetrick – men at han nok havde gjort det selv.
Derpå bøjer han lillefingeren ud i en vinkel, der igen ikke synes sund for
Jeg kan køre den helt ud, fordi der er ikke noget ledbånd. Men jeg kan ikke huske, hvordan det skete
noget som helst. Den ligger nærmest vandret.
– Jeg kan køre den helt ud, fordi der er ikke noget ledbånd. Men jeg kan ikke huske, hvordan det skete. Der var vel en eller anden, der rykkede den i en forkert retning, siger han.
Men hvor fingre og føromtalte ankler er sluppet for operationer, er situationen en anden for både skuldre og knæ. Her har han måttet have professionel hjælp. Den ene skulder fik revet musklen over. Og så var operation uundgåeligt. Den er stadig smidig i dag – om end lidt strammere i det.
I den anden skulder var det musklen, der løfter armen, den var gal med.
– Det var en stor omgang. Jeg kom hjem fra en træningslejr og blev åbnet, og så satte de den fast igen med et metal- anker, fortæller han og medgiver, at begge skuldre har været noget, han har kunnet mærke efterfølgende.
Menisken røg til træning
bruger den, og den bliver hurtigt irriteret, siger han.
Der er dog også skader, der burde have været undgået.
Som menisken i det ene knæ:
– Vi var i Iran. Anders Nyblom og jeg blev enige om, at vi ville tage en omgang fristils- brydning under en træning. Der lander jeg simpelthen superuheldigt og får knust min menisk, siger han og tilføjer, at det andet knæ havde en betændt slimsæk, der skulle brændes.
De fleste skader er kommet under brydningen. Men en UFC- kamp smadrede kæben i foråret 2020.
– Jeg dykkede ned i et knæ, der var på vej op. Og så flækkede kæben. Lige på midten. Og så kæmpede jeg
– Kan du bruge den lige så godt, som du kan bruge den højre i dag?
– Jeg kan mærke, når jeg ellers halvdelen af kampen med en kæbe, der sad lidt løst. – Og vandt ..?
– Og vandt. Heldigvis. Så kom jeg hjem og fik sat den sammen med titanium … Så gik der desværre betændelse i den titanium, så vi var nødt til at få pillet den ud igen, konstaterer han om konsekvenserne af opgøret med Austin Hubbard.