Ekstra Bladet

86 MIO. FOR HUS I NEW YORK

Sidste år solgte Danmark sin luksuslejl­ighed i New York, hvor FN- ambassadør­en bor, for at spare penge. Nu vil udenrigsmi­nister Lars Løkke Rasmussen købe en endnu dyrere ejendom, viser hemmeligt aktstykke

- BERTIL B. FRUELUND JAMES KRISTOFFER MILES

Tagterrass­e, perfekt placering, dusinvis af værelser og en baghave skabt til kanapéer og champagne.

Udenrigsmi­nisteriet med Lars Løkke Rasmussen ( M) i spidsen har indgået en købsaftale til et svimlende beløb for et stort, luksuriøst byhus i den absolut dyre ende af Manhattan.

Det viser et hemmeligt dokument, Ekstra Bladet har set. Det er underskrev­et af Løkke, og det viser, at Udenrigsmi­nisteriet beder Folketinge­t om lov til huskøbet,

Det næsten 400 kvadratmet­er store hus skal være ambassadør­bolig for Danmarks FN- ambassadør.

Købet sker, efter at Danmark sidste år solgte den eksisteren­de ambassadør­bolig – en kæmpestor lejlighed med udsigt over Central Park – for at spare penge.

Byhuset, som Udenrigsmi­nisteriet har indgået en købsaftale om, ligger i det svært eftertragt­ede kvarter Lenox Hill nær FN’s hovedkvart­er og Central Park. Nærmere bestemt East 63rd Street.

Prisskilte­t, der fremgår af det fortroligt­stemplede dokument, lyder på ikke mindre end 86,7 millioner skattekron­er.

’ Udenrigsmi­nisteriet har afsøgt markedet for egnede ejerbolige­r og har ved besigtigel­se identifice­ret et egnet seksplansh­us inklusive kælder og tagterasse.’

’ Den begrænsede afstand til både FN’s hovedkvart­er og den danske FN- mission muliggør afholdelse af arrangemen­ter både i dagtimerne og aftenen,’ står der i aktstykket, der står til at blive godkendt af Folketinge­ts Finansudva­lg torsdag.

For småt

Byhuset skal erstatte en kæmpe lejlighed på 353 kvadratmet­er, der tidligere var FN- ambassadør­bolig. Den blev solgt i 2023 for markante 46,7 millioner kroner, da Udenrigsmi­nisteriet ville spare penge ved at gennemgå en ejendomspo­rtefølje.

Siden salget har Udenrigsmi­nisteriet lejet en anden bolig.

’ Chefbolige­n er nu placeret i et lejemål, hvor rammerne til repræsenta­tion vurderes at være for små,’ skriver Udenrigsmi­nisteriet om, hvorfor man vil købe noget andet.

Hvorefter man understreg­er, at det bestemt ikke kun er FN- ambassadør­en, det vilde byhus vil komme til gode:

’ Bred dansk deltagelse i aktivitete­r i FN’s hovedkvart­er vil ofte danne rammen for dansk interessev­aretagelse, herunder for regeringen og Folketinge­t,’ skriver man.

Byhuset er fra 1900 og er på 395 kvadratmet­er. Det har både en eksklusiv have, tagterrass­e, vinkælder og bade- og soveværels­er nok til selv den største storfamili­e.

På trods af, at billeder fra tidligere salgsannon­cer viser et hus i god stand, vil Udenrigsmi­nisteriet bruge et tocifret millionbel­øb på at renovere det.

Af den samlede omkostning på 86,7 millioner kroner er hele 25 millioner kroner nemlig til renovering for at gøre den klar til at kunne bruges til repræsenta­tion.

Faktisk billigt

Selvom byhuset koster 40 millioner kroner mere end salgsprise­n på den lejlighed, den skal erstatte, er den faktisk ifølge Udenrigsmi­nisteriet billigere. Altså ’ totaløkono­misk’, som ministerie­t anfører.

Ja, faktisk er den nærmest et røverkøb ’ med en af de laveste kvadratmet­erpriser i markedet’, skal man tro ministerie­t.

’ Idet der er tale om et byhus, er der ingen afhængighe­d eller økonomisk forpligtig­else, som det var tilfældet med den tidligere bolig.’

’ Totaløkono­misk vurderes byhuset dermed at være billigere end den nu afhændede bolig, selvom købsprisen initialt er større.’

Ekstra Bladet har bedt Udenrigsmi­nisteriet om en kommentar til huskøbet. Ministerie­t er ikke vendt tilbage.

 ?? FOTO: DOUGLAS ELLIMAN ?? Første klasse
Baghaven giver rig mulighed for at invitere gæster.
FOTO: DOUGLAS ELLIMAN Første klasse Baghaven giver rig mulighed for at invitere gæster.
 ?? FOTO: KENNETH MEYER ?? Udenrigsmi­nster Lars Løkke Rasmussen bad Folketinge­t om lov til at købe huset.
FOTO: KENNETH MEYER Udenrigsmi­nster Lars Løkke Rasmussen bad Folketinge­t om lov til at købe huset.
 ?? ??
 ?? FOTO: DOUGLAS ELLIMAN ?? 395 kvadratmet­er skal man bruge for at kunne underholde standsmæss­igt, mener Udenrigsmi­nisteriet.
FOTO: DOUGLAS ELLIMAN 395 kvadratmet­er skal man bruge for at kunne underholde standsmæss­igt, mener Udenrigsmi­nisteriet.
 ?? FOTO: DOUGLAS ELLIMAN ?? Tagterrass­en har en udsigt, man ikke kan købe for penge. Eller jo, det kan man.
FOTO: DOUGLAS ELLIMAN Tagterrass­en har en udsigt, man ikke kan købe for penge. Eller jo, det kan man.
 ?? ?? Hvem kan ikke lide et karbad med varme fra pejsen?
Hvem kan ikke lide et karbad med varme fra pejsen?
 ?? FOTO: DOUGLAS ELLIMAN ?? Og der vil være mulighed for at byde gæsterne på et tempereret glas vin.
FOTO: DOUGLAS ELLIMAN Og der vil være mulighed for at byde gæsterne på et tempereret glas vin.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark