LÜGENPRESSE
Kald mig bare kloakrotte, det vil være en katastrofe for den frie presse
PRESSEN er befolket af en slimet hær af kloakrotter, der skriver og siger, lige hvad fanden der passer dem. Nogenlunde sådan kan stemningen, der stadig synes at herske i visse dele af regeringens øverste kadre, piskes op. Eller som statsministeren selv siger:
’ En ny tendens jo er, at man kan stille sig op og sige ting, som er helt forkerte, uden der sker noget .... Og det bliver trykt i avisen. Journalisterne gengiver det.’
PRESSEHADET er vist nok blæst over Atlanten, som så meget andet ugræs, Trump længe har pustet til med sit sprukne mundlæder; lügenpresse.
Misforstå mig ikke, vi behøver ikke lobhudling, der er ofte meget at hudflette pressen for.
Og huden er ofte for tynd.
MEN ALLE kan ikke sige ting, som er helt forkerte. Vi har en injurielovgivning. Og presseetikken er styret af et system, der mestendels fungerer.
Pressenævnet håndhæver spillereglerne, alle seriøse medier er tilmeldt og retter sig efter den kritik, der nu måtte tilfalde dem.
Netop derfor er det brandærgerligt, at Pressenævnet på det seneste tilsyneladende er muteret til en smagsdommer snarere end en håndhæver af branchens vedtagne etik.
Denne uge bød på et dugfrisk og storslemt eksempel.
B.T. HAR bragt en rystende podcastserie ’ Skåret i stykker’ om den dubiøse plastikkirurg Waseem Ghulam, der trækker et spor af ulykkelige kvindelige patienter efter sig. Da Ghulam ikke er så meget for at svare på kritiske spørgsmål, opsøger journalisten ham på åben gade med et tv- kamera og forsøger at afæske ham svar.
Pressenævnet gav helt uforståeligt B. T. kritik for ikke at have fået kirurgens samtykke til at bringe konfrontationen, til trods for at det ikke er et krav.
TÆNK DET lige igennem. Hvis pressen skulle indhente samtykke hos alle denne verdens banditter og svindlere, som bliver stillet spørgsmål på offentlig vej, ville ingen kritisk journalistik nogensinde blive bragt til torvs.
Desuden lagde Pressenævnet vægt på ’ karakteren af de stillede spørgsmål’ og ’varigheden af optagelserne’. Heller ikke disse smagsdomme, har det nogensinde været Pressenævnets opgave at fælde.
Hvis Pressenævnet fortsætter denne bizarre opførsel, vil tilliden fra medierne sive.
Og dermed vil Mette Frederiksen og Søren Pind få lettere ved at virkeliggøre deres feberfantasi om en statslig medieombudsmand eller anden statslig kontrol over de frie medier. Kald mig bare kloakrotte, det vil være en katastrofe for den frie presse.