Mettes jobjagt i EU
efter Søren Pape PoulMEGET HURTIGT sens tragiske død vender vi tilbage til den ’store’ politiske dagsorden og på den står der kun en ting: Hvad sker der med Mette Frederiksen og EU? Skal Danmark i løbet af fire måneder have ny statsminister?
Det er det tema de fleste i regeringen er optaget af. Plus regeringspartierne. Plus de andre partier. Mette Frederiksen spiller en så afgørende og stærk rolle i regering, parti og Folketing at hendes afgang uundgåeligt vil flytte rundt på mange brikker.
Ingen ved, hvordan det ender. Heller ikke Mette Frederiksen. At hun har arbejdet intenst på projektet for at blive EU’s næste præsident for Det Europæiske Råd ( samlingen af regeringschefer i EU) er ingen meget i tvivl om.
i vildt tempo METTE FREDERIKSEN HAR dyrket sine europæiske relationer og netværk, deltaget i et hav af konferencer, bi- og multilaterale møder. Haft gæster fra den store scene i EU- Parlament og kommission. Besøgt en krudtfabrik i Tyskland og partikammerater i Rom.
Hemmelige middage på Marienborg. Fortrolige samtaler med ledende partifolk fra partier i Europa, der både ligger til højre og venstre. Hun har selv kørt det stille, men meget aktive diplomati i modsætning til Anders Fogh, der havde en mindre kampagnestab for at fremme interesserne for generalsekretærposten i NATO.
Lykkes det så for Mette? Ingen tvivl om, at hun har mange støtter i Øst- og Centraleuropa. Hun har det i syden. Helt umage makkere. Tyskerne har hun dyrket. Italienerne. Institutionernes ledende folk som EU- parlamentets præsident, Roberta Metsola, og EU kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har Frederiksen dyrket intenst.
mange måder banet, også VEJEN ER PÅ fordi Mette F er socialdemokrat og hvis von der Leyen fra CDU fortsætter i EUkommissionen, skal Rådet have en anden partifarve i spidsen – en socialdemokrat. Man regner med, at den liberale hollandske statsminister, Mark Rutte, tager posten som NATOs generalsekretær efter Jens Stoltenberg. Så på den måde ligger Mette Frederiksen også som kvinde og socialdemokrat godt i feltet.
Men der er også store uafklarede punkter: Hvad mener Macron og hans franskmænd om Mette? Det er ret usikkert og Frankrig har tidligere været en meget effektiv spielverderber, når internationale poster skulle besættes.
et meget tæt poMETTE FREDERIKSEN HAR litisk og personligt forhold til Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj. Hun er mere hardcore end de fleste andre regeringschefer i den vestlige verden når det gælder Ukraines kamp for selvstændighed og den massive anti- Putin linje. Nogle lande vil muligvis opleve Mette Frederiksen som FOR meget på den hårde, kompromisløse linje.
Men under alle omstændigheder er vores statsminister et dybt seriøst bud på en topstilling i EU og hvis hun bliver spurgt, vil hun sige ja. Selv om Mette Frederiksen gang på gang fastslår, at hun holder meget af at være statsminister og ikke har andre planer, så ved hun udmærket, at både hun og S er på konfrontationskurs med store, klassiske Svælgergrupper. Hendes personlige målinger er blevet svage og S står efter Megafon til at tabe 15 mandater ud af regeringens samlede mandattab på 30 mandater. Så tiden til skifte kan være på vej.
Det er regeringscheferne selv, som træffer afgørelsen om, hvem der skal være deres formand. Og tidsmæssigt bliver der formentlig i slutningen af juni eller i løbet af juli eller måske endnu senere. Sydeuropæerne drager jo først på sommerferie i august.
så her
HVAD SKER DER hjemme, hvis Mette Frederiksen pludselig skifter job?
Så skal der meget hurtigt findes en ny statsminister og det bliver finansminister Nicolaj Wammen. Ham vil både S, V og M kunne acceptere.
Så skal der findes en ny finansminister og alt peger på, at Wammen vil have Morten Bødskov med på holdet. Det vil ikke møde entydig opbakning hos alle socialdemokrater. Justitsminister Peter Hummelgaard spiller også med, men han og hans hold kan ikke gennemtrumfe noget, hvis Wammen og Bødskov slår til. Hertil kommer, at begejstringen for Hummelgaard hos V og M er behersket.
Det kan være, Wammen må betale en pris for at få sit hold på plads efter egne planer. Wammen kan eksempelvis også have brug for at have den folkekære miljøminister Magnus Heunicke med på sit hold.
Men det er ikke kun hos S, der med Mettes afgang til Bruxelles, vil ske ændringer. Troels Lund Poulsen vil gerne have styrket sit ministerhold bl. a. på posterne indenfor fødevarer og transport. Og måske kunne han fristes af at forsøge at overtale den populære folketingsformand, Søren Gade til at vende tilbage til regeringen eksempelvis som Bødskovs afløser som erhvervsminister. En centralpost i regeringen.
formentlig holde fast på sit miLØKKE VIL nisterhold. Efter alle balladesagerne har han brug for noget stabilitet i folketingsgruppen og på et ministerhold, hvoraf f. eks. Mette Kierkgaard og Christina Egelund stort set er usynlige i mediebilledet.
Hertil kommer så alle spekulationerne, om Troels Lund Poulsen vil benytte et Mette Frederiksen- exit til at trække Venstre ud af regeringssamarbejdet bl. a. set i lyset af virkelig dårlige meningsmålinger. Det er ikke meget, der taler for den udgang. Dels er V- formanden godt tilfreds med regeringssamarbejdet og SVMs resultater. Flere venter forude bl. a. på ældre- og CO2- området. Hertil kommer, at Troels Lund ikke lige ser noget aktuelt blåt alternativ for sig. Venstre får langt mere politik igennem i regering end som deltager i en opposition, der politisk er spredt for alle vinde.
Og hvad skulle Løkke lave, hvis han forlod regeringen? Så ville hele hans politiske projekt med det brede samarbejde være i grus. Så var sandsynligheden langt mere, at der kunne dannes en regering med S, SF og M. Næppe R. En mindretalsregering, som bare ikke lige kunne væltes.
Men tilbage til udgangspunktet: Dansk politik kommer ikke på skinner igen, før Mette Frederiksens fremtid er afklaret.
Lev med det.
Hvad sker der med Mette Frederiksen og EU? Skal Danmark i løbet af fire måneder have ny statsminister?