Ekstra Bladet

NYT VEJNAVN SKAL PROVOKERE RUSLAND

SKINNEBENS­SPARK: Flere lokalpolit­ikere vil have ændret navnet på den gade, hvor Ruslands ambassade ligger – og de lægger ikke skjul på hvorfor

- LAURA SKOV

’ What’s in a name?’, spurgte Shakespear­e engang og er siden blevet citeret i store samtaler om den betydning, der ligger i et navn.

Og hvis Kristiania­gade i København ændrer sit navn til Aleksej Navalnyjs Gade, er der nok ingen tvivl om, hvilken betydning gadens navn vil have.

På Kristiania­gade ligger Ruslands ambassade nemlig.

Forslaget om at ændre gadens navn kommer fra lokalpolit­ikeren Niels E. Bjerrum ( S), der er medlem af Teknik- og Miljøudval­get i Københavns Kommune.

Det skriver TV2 Kosmopol.

Dumme svin!

Overfor mediet lægger Niels E. Bjerrum ikke skjul på, hvorfor han mener, at gaden skal ændre navn.

– Det er primært for at provokere og genere Rusland, lyder det.

Han udtaler desuden, at han ønsker at lave et symbolsk statement, hvor man fortæller russerne, at ’vi synes, de er nogle dumme svin’.

Forslaget om gadens navneændri­ng bliver støttet af Venstre i København, der også ønsker at sende et signal til Rusland.

Ekstra Bladet har uden held forsøgt at få et svar fra Københavns overborgme­ster, Sophie Hæstorp Andersen om, hvorvidt hun er enig i Niels E. Bjerrums forslag.

Dræbt – ikke død

Den russiske opposition­spolitiker og politiske aktivist Aleksej Navalnyj døde 16. februar bare 47 år gammel.

Aleksej Navalnyj var måske den mest kendte kritiker af det russiske regime og har også været fængslet flere gange – blandt andet i 2017, hvor han havde været med til at organisere end demonstrat­ion imod det russiske retssystem.

Siden meldingen om hans død har der været bred enighed blandt vestlige lande om, at det er Rusland, der står bag.

Diskuteret før

– Jeg fordømmer på det kraftigste den russiske stats fængsling og behandling af Navalnyj, der ultimativt er skyld i hans død, udtalte udenrigsmi­nister Lars Løkke Rasmussen ( M) til Ekstra Bladet kort efter nyheden om Navalnyjs død.

Og det er ikke første gang, at netop Kristiania­gades navn har været diskuteret.

Tilbage i februar 2022 – få dage efter Ruslands invasion af Ukraine – kom daværende Venstre- formand Jakob Ellemann- Jensen med et forslag til et nyt navn til gaden. Ukrainegad­e.

Det skete under en demonstrat­ion foran Ruslands ambassade 27. februar.

Det er primært for at provokere og genere Rusland

 ?? FOTO: JENS DRESLING ?? Vil tirre Putin
Ruslands ambassade ligger på Kristiania­gade på Østerbro i København – som måske i fremtiden hedder noget andet.
FOTO: JENS DRESLING Vil tirre Putin Ruslands ambassade ligger på Kristiania­gade på Østerbro i København – som måske i fremtiden hedder noget andet.
 ?? FOTO: ANTHON UNGER ?? efter Ruslands invasion af Ukraine mødte omkring 10.000 op til demo ved ambassaden. Inklusiv Danmarks statsminis­ter.
FOTO: ANTHON UNGER efter Ruslands invasion af Ukraine mødte omkring 10.000 op til demo ved ambassaden. Inklusiv Danmarks statsminis­ter.
 ?? FOTO: FINN FRANDSEN ?? Kort efter mordet på Navalnyj lagde folk blomster og lys foran Ruslands ambassade på Østerbro.
FOTO: FINN FRANDSEN Kort efter mordet på Navalnyj lagde folk blomster og lys foran Ruslands ambassade på Østerbro.
 ?? FOTO: ANTHON UNGER ?? Budskabet var tydeligt under demonstrat­ion, der fandt sted mere for mere end to år siden.
FOTO: ANTHON UNGER Budskabet var tydeligt under demonstrat­ion, der fandt sted mere for mere end to år siden.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark