VÆRRE END SYRISK FLYGTNINGELEJR
MARERIDT PÅ UDREJSECENTER: Mohammed er så bange for at komme tilbage på Kærshovedgård, at han ikke ser sine venner længere. Han kalder opholdet for ’depression på next level’
– Jeg tør ikke engang gå over for rødt lys. Selv om det er midt om natten, og der ikke er nogen biler. Jeg er så bange for at ryge tilbage.
Udrejsecenter Kærshovedgårds hvide hovedbygning ligner udadtil indgangspartiet til en skole eller en anden institution, men ifølge 23- årige Mohammed er stedet ligeså utåleligt, som politikerne i sin tid ønskede at gøre det. Selv om den 23- årige er vokset op i en flygtningelejr for palæstinensere i Syrien, så er han ikke i tvivl om, at Kærshovedgård er et langt værre sted at bo. Her er hans historie om at være på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt og ende på ’ utåleligt ophold’ på Kærshovedgård. Fortællingen begynder tilbage en nat i april 2020.
Knive og kamp
Mohammeds kammerat er kommet op at skændes med nogle andre drenge på det sociale medie snapchat. Da de mødes på en parkeringsplads i Gentofte, kommer det til et masseslagsmål. Nogle af de andre trækker en kniv og dræber Mohammeds 18- årige kammerat Ali. En kun 16- årig dreng findes skyldig i drabet, og i det retslige efterspil på episoden bliver Mohammed dømt for medvirken til grov vold. I første omgang bliver den dengang 19- årige mand ikke udvist af Danmark, men anklagemyndigheden anker dommen, og i landsretten bliver han udvist i seks år.
To år senere skal han afsone sin dom på ét års fængsel i Horserød i Nordsjælland. Efter otte måneder har han udstået sin straf og bliver kørt direkte til Udrejsecenter Kærshovedgård ved Bording tæt på Ikast. Ved den hvide hovedbygning bliver han modtaget af vagterne, som virker irritable på ham. Han ved ikke rigtigt, hvad han skal gøre af sig selv. Kort efter kommer hans kammerat fra sagen om snapchat- drabet, der var blevet sendt til Kærshovedgård få dage før.
Er man ikke psykisk syg, når man kommer, så bliver man det
– Alt er slidt, beskidt og gammelt. Jeg fik et værelse, hvor jeg ikke kunne trække vejret rigtigt, fordi der var så meget skimmelsvamp. Vagterne var ligeglade, indtil jeg endelig fik en lægetid, og han sagde, at det var direkte sundhedsskadeligt for mig at bo der.
Frygten forfølger ham
Mohammed fortæller sin historie på fejlfrit dansk med en lille smule accent på trods af, at han først flygtede til Danmark med familien i 2016. Ekstra Bladet møder ham i hans lejlighed, som er pæn og ordentlig. Ligesom ham selv. I dag er han vendt tilbage til sin tilværelse fra før drabet. Han læser en grunduddannelse, som på længere sigt skal føre til en uddannelse som elektriker. Månederne i fængsel og på Kærshovedgård har ikke været uden konsekvenser. Det ser man tydeligt i hans venlige brune øjne, når han fortæller.
– Jeg ville meget hellere sidde i fængsel end være på Kærshovedgård. Det er er frygteligt sted. Er man ikke psykisk syg, når man kommer, så bliver man det, fortæller han.
Uvished
Udrejsecenteret ligger i et tidligere fængsel, men der er ingen vagter. Bortset fra oppe ved hovedporten. I de tidligere fængselsceller bor afviste asylansøgere klos op og ned af udviste kriminelle og folk på tålt ophold med domme, som drab, overgreb og andre alvorlige forbrydelser på straffeattesten.
– Første dag græd jeg. Hvad skulle der ske. Skulle jeg rejse, hvor skulle jeg bo. Uvisheden og usikkerheden var overalt, siger han.
Mohammed mener, at hver anden på centeret har en psykisk diagnose. Hver nat er der råb, skrig og tumult på centeret. En af de domsudviste med en psykisk diagnose har det med at gå og sparke folks døre ind og stjæle deres ting. Døgnet bliver derfor også hurtigt vendt om. Så man sover om dagen og er vågen om natten.
Beboerne må alligevel hverken arbejde eller gå i skole.
På stoffer
– Jeg havde aldrig røget hash før. Men jeg begyndte hurtigt for at komme væk fra det hele mentalt. Jeg blev deprimeret. Ligesom de fleste andre. Kærshovedgård er depression next level.
Beboerne på Kærshovedgård får omkring 230 kroner hver 14 dag i lommepenge. Mohammed fik som oftest lov til at ryge med hos sin kammerat uden at betale eller fik lov at låne. Alligevel blev han tvunget til kriminalitet af at bo på udrejsecenteret. I spisesalen bliver der serveret tre måltider om dagen, og kan
man ikke lide dagens ret, så er det bare ærgerligt.
– Jeg kunne ikke lide den måde, de lavede lam på. Så jeg var så sulten, at jeg blev nødt til at stjæle noget frugt i Super Brugsen. Det har jeg aldrig gjort før, fortæller han.
Græd foran dommeren
I sin dom blev Mohammed udvist i seks år. Afgørelsen om den mistede opholdstilladelse ankede han til Flygtningenævnet. Han husker dagen, hvor han skulle op og tale sin sag. Ude foran døren bad han til Gud om at få lov at blive i Danmark og komme væk fra Kærshovedgård.
– Jeg græd og stammede foran dommeren. Men jeg fik min opholdstilladelse tilbage. Det var som at blive født på ny. Få en ny chance. Jeg er så taknemmelig.
De fire måneder på udrejsecenteret er ikke gået sporløse hen over ham. Efter sin bøn til gud den dag er han blevet religiøs og overholder døgnets fem bønner. Frygten har heller ikke forladt ham.
– Jeg er hele tiden bange for at komme til at bryde selv den mindste lov. Gå over for rødt eller sådan noget.
– Derfor har jeg heller ingen kontakt til mine tidligere venner, for selv om jeg ikke gjorde noget den aften, så vil jeg ikke risikerer at komme i sådan en situation igen.