Ekstra Bladet

Bjerg kørte op med de bedste

-

Selvom dåbsattest­en siger Bjerg, så er det ikke ligefrem bjergrytte­r, man vil rubricere Mikkel Bjerg som.

Med sine knap 80 kg er han meget mere hjemmevant i tempo discipline­rne – men lørdag smed han dieselmoto­ren i højeste gear og endte som nummer 20 blot lidt over to minutter efter Jonas Vingegaard.

Til stor tilfredshe­d for UAE- rytteren, der plantede flere etablerede bjergrytte­re på vej mod målet:

– Jeg kæmpede med det i starten af stigningen – den var meget stejl. Det var hårdt.

– Den er også lidt for stejl for mig. Men det var fedt at give den gas. Jeg gav alt, hvad jeg havde, sagde Mikkel Bjerg til Ekstra Bladet efter etapen.

Hans opgave var egentlig at køre holdkaptaj­n Juan Ayuso og den unge mexicanske åbenbaring Isaac Del Toro ind på finalebjer­get. Men han fortsatte, og UAE forsvarede dermed føringen i holdkonkur­rencen.

Han erkendte inden etapen, at det var så godt som umuligt at knække Vingegaard, og at det blev et race om løbets andenplads. Den sikrede Ayuso sig med Del Toro på en samlet fjerdeplad­s.

Tilfreds med løbet

Derfor var den 25- årige dansker også tilfreds.

– Ja, Ayuso bliver toer både på etapen og i det samlede klassement. Så det er, som vi kunne have håbet, sagde Bjerg, der selv indtager 15.- pladsen.

Det gør han formentlig også efter sidste etape, der formentlig ender i en sprint.

– Starten plejer at være hård. Og så skal man finde sprint- benene frem.

– Skal du sprinte?

– Nej, jeg tror det ikke. Men det kan være, at jeg gør det. Nu må vi se, siger Bjerg, der med en sejr faktisk kan avancere til 14.pladsen.

 ?? ?? Mikkel Bjerg fik inden løbet en sludder med Jonas Vingegaard. Og måske et par fifs om at køre en hård afslutning.
Mikkel Bjerg fik inden løbet en sludder med Jonas Vingegaard. Og måske et par fifs om at køre en hård afslutning.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark