Ekstra Bladet

FRI BAR I AALBORG

SKÅL! Trods kritik fastslår borgmester­en i Aalborg Kommune, at der fortsat vil være øl og vin ad libitum på borgernes regning, når der skal lægges budget

- MADS JUUL ANTON DAHL ANDERSEN

Mens nogle kommuner bukker under for presset og sparer på luksus, sætter Aalborgs borgmester standhafti­gt hælene i. Den frie bar fortsætter!

Ekstra Bladet har tidligere afsløret, hvordan Aalborgs borgmester, Lasse Frimand ( S), og resten af Aalborg Kommune tog prisen for det absolut dyreste kommunale budgetsemi­nar i Danmark. Her blev byrådet, ledere og medarbejde­re blandt andet budt på hotelværel­ser, god mad og fri bar i øl, vin og sodavand hele aftenen.

Der har altid været fri bar i øl og vin, og det vil der fortsætte med at være, lyder meldingen nu fra borgmester­en.

– Det er den praksis, vi har. Under middagen er der fri afbenyttel­se af øl, vin og vand, siger Lasse Frimand til Ekstra Bladet.

Og specielt den frie bar løfter øjenbryn, når Ekstra Bladet konsultere­r Bent Greve, der er professor på RUC og ekspert i offentlig forvaltnin­g.

– Det skal der ikke være. Det er ikke normal kutyme. Så har vi jo ingen idé om, hvor meget de drikker, sagde han til Ekstra bladet og tilføjede, at der skal være fuld gennemsigt­ighed omkring sådanne udgifter.

Kom med desserten

Da Ekstra Bladet sidst spurgte borgmester­en om den fri bar, lød forklaring­en ellers, at det ikke var et aktivt valg.

– Vi spurgte, om vi kunne få dessert med – så sagde de: Ja, så får I dessert og fri drikkevare­r for 100 kroner ekstra pr. mand, forklarede han.

Det var dog ikke muligt for Ekstra Bladet at bekræfte, at der fandtes et sådant super- tilbud hos Scandic Aalborg.

’ Vores kundeforho­ld er fortrolige, og mellem Scandic og vores gæster, og derfor kan vi ikke være behjælpeli­g med et svar på din forespørgs­el,’ svarede hotellet kort i en mail.

Nu er borgmester­ens forklaring kort og kontant: Fri øl og vin er den praksis, kommunen har, og det vil det fortsætte med at være.

Fri bar- forvirring

Aalborg Kommune har efter Ekstra Bladets skriverier meldt ud, at der blev indtaget drikkevare­r for godt og vel 10.000 kroner i løbet af aftenen.

Borgmester­en selv har dog sagt til Ekstra Bladet, at han gik tidligt i seng, og Jan Nymark Thaysen ( V), der er rådmand i kommunen, forklarer, at han ikke selv var med til aftenarran­gementet.

I modsætning til borgmester­en mener Jan imidlertid ikke, at fri bar er kutyme.

– Vi har fået at vide, at der var øl og vin ad libitum.

– Det kan jeg ikke forstå. Det må simpelthen være en fejl, for det er ikke den instruks, vi normalt har, siger han til Ekstra Bladet.

Både Thaysen og Frimand er dog enige om, at regningen til næste års arrangemen­t skal være mere gennemskue­lig.

Ekstra Bladet følger sagen.

Det skal der ikke være. Det er ikke normal kutyme

 ?? FOTO: HENNING BAGGER/ RITZAU SCANPIX ?? Den frie bars beskytter, Lasse Frimand ( th.). De skattebeta­lte, åbne ølhaner fortsætter, når Aalborg Kommune skal lægge budgetter, slår socialdemo­kraten fast.
FOTO: HENNING BAGGER/ RITZAU SCANPIX Den frie bars beskytter, Lasse Frimand ( th.). De skattebeta­lte, åbne ølhaner fortsætter, når Aalborg Kommune skal lægge budgetter, slår socialdemo­kraten fast.
 ?? FOTO: JENIFER DANIELA LAURSEN/ TV 2 NORD ?? Mens utilfredse borgere troppede op foran hotellet for at demonstrer­e mod de kommende millionbes­parelser, kunne politikern­e kort tid efter drikke sig en skattebeta­lt kæp i øret.
FOTO: JENIFER DANIELA LAURSEN/ TV 2 NORD Mens utilfredse borgere troppede op foran hotellet for at demonstrer­e mod de kommende millionbes­parelser, kunne politikern­e kort tid efter drikke sig en skattebeta­lt kæp i øret.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark