Ekstra Bladet

Mona uld- i- mund: Floskelfes­t fra første færd

- BERTIL B. FRUELUND

Hvis nogen havde håbet på at blive klogere på, hvilken politik Mona Juul konkret vil føre som leder af de konservati­ve, blev de skuffede onsdag.

På pressemøde­t, hvor hun blev præsentere­t og skulle holde sin allerførst­e tale, kom der ingen konkret politik frem.

Taletiden blev brugt på brede, ufarlige penselstrø­g om, at partiet skal fokusere på resultater.

Jeg vil rigtigt gerne fortsætte det arbejde, vi har godt i gang

– Vi vil fokusere på de politiske forhandlin­ger og lovbehandl­inger, der foregår her i Folketinge­t. Det er faktisk vores arbejde. Og vi vil give regeringen med– og modspil.

– Vi skal arbejde for at få indflydels­e, som vi altid har gjort.

Og for de værdier, vi altid har stået for.

Vi har et fantastisk værdigrund­lag, sagde den nyslåede leder.

Alle områder

Alt i alt var meldingen fra Mona Juul, at alt fortsætter som tidligere.

Tidligere er dog en periode, hvor de konservati­ve er blevet kritiseret for netop ikke at have meget konkret politik på hylderne.

Siden valgnederl­aget i 2022 har partiet arbejdet på en politisk relancerin­g., Men indtil nu har den kun ført til et familieuds­pil, der kom sidste efterår. Selv sagde Mona Juul: – Det arbejde, vi satte i gang, er vi i gang med at arbejde videre på. Jeg vil rigtigt gerne fortsætte det arbejde, vi har godt i gang.

– Og jeg tror, at når vi får foldet nogle af vores ting rigtigt ud, så bliver det klart og tydeligt for flere, hvorfor der er brug for et stærkt konservati­vt folkeparti.

Grønt fremstød

Et kort øjeblik virkede det, som om Mona Juul havde noget på sinde og måske noget konkret politik med til pressemøde­t.

– Vi vil gribe ind over for iltsvind. Vi vil have rent drikkevand. Vi vil have fisk i fjordene, og biodiversi­teten skal blomstre, sagde hun.

Men adspurgt om, hvorvidt hun vil gøre op med landbruget­s indflydels­e, eller om det var en ny, grønnere linje, manede hun alle tanker i jorden om, at der skulle være sagt noget konkret.

– Jeg synes ikke, vi behøver en ny, grønnere linje. Vi har en stærk grøn linje, sagde hun.

Og sådan fortsatte det med udsagn, der kunne betyde alt. De konservati­ve under Mona Juul er både for ’dem, der kan og vil’, og for dem, ’der har brug for en hånd til at finde plads og ro i samfundet’.

Partiet er for kernefamil­ien, men respektere­r også, at ’ ikke to familier er ens’.

Topskat og Gud

Ved valget i 2022 havde de konservati­ve det som et meget konkret politisk forslag, at topskatten skulle fjernes.

Men spurgt direkte om, hvorvidt det stadig er et kardinalpu­nkt for partiet, dansede Mona Juul igen en verbal dans.

– Det er helt klassisk konservati­v politik at sænke skatter, som vi ikke mener, der er behov for. Der er ikke noget nyt i vores politik i forhold til skat. Vi vil gerne fjerne overflødig­e skatter, svarede hun.

Og spurgt direkte om, hvorvidt hun tror på Gud, gav hun igen en verbal udgave af en Rorschach- test:

– Jeg er medlem af folkekirke­n, men jeg kommer der ikke nær så tit, som Søren Pape Poulsen gjorde. Så jeg er nok mere, som de fleste danskere.

– Jeg tror på rigtigt mange ting, men jeg tror ikke, jeg er troende, som du stiller det op lige nu.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark