Ekstra Bladet

Den falske modstandsm­and i Mindelunde­n

-

Sagen med Henning Jørgensen kommer i kølvandet på en anden opsigtvækk­ende afsløring fra forfattere­n Martin Q. Magnussen.

I Mindelunde­n, der er placeret på stedet, hvor en række frihedskæm­pere blev henrettet, er der også gravpladse­r for modstandsf­olk, hvis jordiske rester man har lokalisere­t. De blev begravet ved en stor mindehøjti­delighed med deltagelse af medlemmer af kongehuset og regeringen i august 1945.

Omsvøbt i dannebrog blev de forseglede zinkkister med faldne frihedskæm­pere, der blandt andet tæller sagnomspun­dne Flammen og Citronen fra modstandsg­ruppen Holger Danske, kørt i kortege gennem København og op til Ryvangen og begravet i et stort gravfelt.

Men én af dem, der nu ligger begravet side om side med frihedskam­pens legender, var heller ikke frihedskæm­per.

Dahlins nazi- hovedpine

Karl Edvard Nielsen hed han, men han var slet ikke modstandsm­and, men derimod såkaldt sabotageva­gt på et vandværk på Sjælland.

Edvard Nielsen blev i november 1944 ved en fejl skudt af det tyske politi Gestapo. Tyskerne var i virkelighe­den på jagt efter en modstandsm­and, der havde lejet sig ind i overetagen i Karl Edvard Nielsens og fruens hus.

Tyskerne fandt ud af, at de havde begået en fejl og begravede den ’ falske modstandsm­and’ i Ryvangen blandt rigtige modstandsf­olk.

Efter krigen troede dansk politi så, at Karl Edvard Nielsen i virkelighe­den havde været modstandsm­and, og han fik en heltebegra­velse.

Siden afsløringe­n er sagen blevet undersøgt, og ifølge Mindelunde­ns hjemmeside har Kirkeminis­teriet besluttet, at Edvard Nielsens gravsten skal fjernes.

Hvad der skal ske med mindetavle­n for den homoseksue­lle nazist Henning Jørgensen er op til kirkeminis­ter Morten Dahlin.

Ekstra Bladet har forgæves forsøgt at få en kommentar fra ministeren.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark