Ekstra Bladet

Tror ikke at det er drevet langt

- FOTO: CLAUS BECH/ RITZAU SCANPIX

Hvorfra havnede narkoen i vandet? Fra et skib langt ude, eller fra en kutter længere inde i bugten?

Det er nogle af spørgsmåle­ne i sagen om den drivende kokain.

Jacob Woge Nielsen, oceanograf fra Danmarks Meteorolog­iske institut, DMI, siger, at det er behæftet med stor usikkerhed, men at man til en vis grad godt kan undersøge, fra hvilket sted noget er havnet i vandet. Først skal man dog have et godt bud på, hvornår ting er strandet.

– Med det omskifteli­ge vejr, vi ofte har, gør det en stor forskel, om et stykke drivgods lige er skyllet op, eller om det har ligget en dags tid eller mere, siger han.

Badebold eller blylod

En række faktorer spiller dernæst ind. Hvordan har strøm- og vindforhol­d været, og har begge lige stor betydning, eller er der forskel?

– Her er det nok sandsynlig­t, at objekterne har skullet flyde. I undersøgel­ser er der forskel på, om der er tale om objekter, som har ligget i havoverfla­den som en badebold, eller har drevet nede i dybden, siger han.

Jacob Woge Nielsen gætter på, at dumpningen af kokainen i taskerne er sket fra samme udgangspun­kt og som et samlet objekt. Uden at have en viden om narkosmugl­ing siger han:

Samlet i et område

– Og så er noget gået i stykker, og det er blevet spredt. Det har nok ikke været meningen. Men jeg tror ikke, at det er drevet særlig langt.

– Hvorfor ikke?

– Ellers havde man fundet de her ting mange andre steder også. Hvis alle fundene er sket inde i Sejerø Bugt og på Sejerø, vil jeg gætte på, at det ikke har drevet langt.

– Kan et scenarie ud fra vejrforhol­d være, at narkoen kom til land, men ikke blev samlet op og drev ud og blev spredt?

– Det tror jeg ikke. Hvis først godset er strandet, er det som regel slut med at drive omkring – lidt afhængigt af kystens udformning, forklarer oceanograf­en.

 ?? ?? Borgere har spottet en lang række pakker med narko, som er afleveret til ordensmagt­en. Politiet advarer imod, at andre kunne blive fristet af at lede efter narko for at sælge det.
Borgere har spottet en lang række pakker med narko, som er afleveret til ordensmagt­en. Politiet advarer imod, at andre kunne blive fristet af at lede efter narko for at sælge det.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark