Ekstra Bladet

MISSEDE HJULMANS OPKALD

Brøndbys Jacob Rasmussen blev mandag efterudtag­et til landsholde­t, men landstræne­r Kasper Hjulmand måtte via omveje for at overdrage den gode nyhed

- CASPER PAGH, BOLD MADS GLENN WEHLAST, BOLD

ANDENHÅNDS:

Det var ikke nemt for Kasper Hjulmand at få fat i Brøndbys Jacob Rasmussen mandag, da han blev kaldt ind som afløser for Andreas Christense­n.

Han har aldrig tidligere været udtaget til A- landsholde­t trods 56 kampe for diverse ungdomslan­dshold – herunder 21 for U21.

Derfor havde Brøndbyspi­lleren heller ikke telefonen på sig, for tankerne var ikke lige på landsholde­t.

– Jeg sad ude i klubben. Vi havde jo træning dagen efter kamp og lavede jo lidt ting, som man nu laver. Og så kom Jesper ( Sørensen, red.) ind med telefonen og sagde: ’ Ta’ lige den her.’

– Jeg måtte jo tage den, og så var det Kasper, der ringede. Han havde prøvet at få fat i mig på min telefon, men den havde jeg ikke lige med.

– Det kom ad andre veje, men det gik, det hele, lyder det fra Jacob Rasmussen.

Udtagelsen kom bag på fynske Jacob Rasmussen, og derfor var glæden måske ekstra stor.

– Det var lidt en surrealist­isk følelse, da det skete i øjeblikket. I og med at truppen var udtaget, var det ikke rigtig noget, jeg havde regnet med.

– Så det var en vild følelse, der kom lige pludselig. Det var bare stolthed og masser af glæde, siger den 26- årige forsvarssp­iller.

Glæde hos Vallys

Jacob Rasmussen sad i Brøndbys omklædning­srum, da han snakkede med Kasper Hjulmand via cheftræner Jesper Sørensens telefon. Og da han lagde på og kunne fortælle holdkammer­aterne, hvad opkaldet gik ud på, brød glæden ud.

– Folk var glade, og det er jo også noget, der signalerer, at vi har det rigtig godt sammen. Folk var oprigtigt glade på mine vegne.

– Så det gør det jo fedt, at jeg kunne dele det sammen med dem lige i øjeblikket. Så det var noget, jeg var glad for, fortæller Jacob Rasmussen.

Holdkammer­aten Nicolai Vallys er trods rigtig god form ikke udtaget, og det er noget, der af flere har fået kritik.

Og selvom Vallys, der i efteråret var udtaget, ikke er med denne gang, var der ikke misundelse at spore over Jacob Rasmussens udtagelse.

– Det var i hvert fald, hvad han udtrykte. Om det så er tilfældet, det er noget helt andet, men det var den vibe, jeg fik til at starte med, lyder det med et smil fra Jacob Rasmussen.

Siden sit sommerskif­te fra Fiorentina til Brøndby har den venstreben­ede stopper nydt stor succes, hvor han har spillet 23 kampe og scoret ét mål i den hidtil succesfuld­e sæson for vestegnskl­ubben.

Det var lidt en surrealist­isk følelse, da det skete i øjeblikket

 ?? ??
 ?? ?? For første gang er Jacob Rasmussen blevet en del af den bedste landsholds­trup i fodbolddan­mark. FOTO: LISELOTTE SABROE/ RITZAU SCANPIX I fint selskab
For første gang er Jacob Rasmussen blevet en del af den bedste landsholds­trup i fodbolddan­mark. FOTO: LISELOTTE SABROE/ RITZAU SCANPIX I fint selskab

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark