Ekstra Bladet

Stjerneduo til USA

FCN bekræfter nu, at Marcus Ingvartsen og Jeppe Tverskov skifter til San Diego FC i januar 2025

- DANIEL BAK, BOLD

Marcus Ingvartsen og Jeppe Tverskov skal på eventyr i USA.

Det har ligget i kortene, at FC Nordsjælla­nd- duoen skulle til San Diego FC, og nu har Farum- klubben bekræftet, at spillerne skifter til søsterklub­ben i januar 2025.

Dermed vinker angriberen og midtbanesp­illeren farvel til FCN halvandet år efter, at de kom.

I forbindels­e med tirsdagens nyhed udtaler Ingvartsen, at han nu for alvor kan rette sit fokus mod FCN igen.

– Det er rart at have fået fremtiden på plads, og så er det ellers bare fuld fokus på det, der sker her i FC Nordsjælla­nd. Vi er i gang med en spændende sæson, hvor vi stadig har sjove ting at spille for, siger Marcus Ingvartsen til klubbens hjemmeside.

Vil tilbage til Europa

– Vi skal gå fuldt ud efter pokalen og holde os til i toppen af Superligae­n og se, hvad det kan blive til – personligt vil jeg meget gerne spille europæisk fodbold igen til efteråret, så det går vi efter.

– Nu er alt det praktiske på plads for 2025, og så er fokus ellers rettet mod FC Nordsjælla­nd indtil da.

Hos Jeppe Tverskov er der sommerfugl­e i maven i forhold til at prøve sig af på den anden side af Atlanten.

En anden verden

– Det bliver et spændende eventyr, og det er selvfølgel­ig også noget, jeg glæder mig til, når den tid kommer. Jeg har spillet rigtig mange år i Superligae­n, og jeg synes stadig, at det fedt at træde ind på de danske stadions, men jeg tror også, at det bliver sjovt at opleve andre dele af fodboldver­denen.

– Målet er fortsat at skabe en masse spændende oplevelser for alle i og omkring FC Nordsjælla­nd. Den første tid her i klubben har allerede budt på mange af dem, og det har kun givet lyst til at smage på endnu mere. Før min ankomst havde jeg aldrig prøvet at spille et europæisk gruppespil, som vi gjorde i efteråret, men det er helt sikkert noget, jeg gerne vil opleve igen på den anden side af sommeren her i FCN.

– Vi er heldigvis i en position, hvor vi har muligheder i både pokalen og ligaen, og det vil fokus være rettet 100 procent mod, siger Jeppe Tverskov til klubbens hjemmeside.

 ?? FOTO: MARTIN SYLVEST/ RITZAU SCANPIX ?? Jeppe Tverskov og Marcus Ingvartsen tager sammen til amerikansk fodbold og San Diego FC fra januar 2025.
FOTO: MARTIN SYLVEST/ RITZAU SCANPIX Jeppe Tverskov og Marcus Ingvartsen tager sammen til amerikansk fodbold og San Diego FC fra januar 2025.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark