Ekstra Bladet

HOLDES I STUEARREST

UDE I KULDEN: Regeringsp­artierne fastholder, at de ikke kommer til at lave stemmeafta­ler med Mike Fonseca, selvom deres flertal afhænger af ham

- BRIAN WEICHARDT BERTIL B. FRUELUND

Regeringen mistede onsdag sit flertal i Folketinge­t, da Mads Fuglede meldte sig ud af Venstre og ind i Danmarksde­mokraterne.

Men den kan bevare sit flertal, hvis den indgår en såkaldt stemmeafta­le med Mike Fonseca, der er blevet kylet ud af Moderatern­e på grund af sit forhold til en 15- årig.

Det kommer dog ikke på tale, fastslår regeringsp­artierne.

De foretrække­r at tilkæmpe sig flertal i forhandlin­ger med opposition­en.

Værre end Jon

Socialdemo­kratiet, Venstre og Moderatern­e har tidligere lavet en stemmeafta­le med Jon Stephensen – et andet tidligere medlem af Moderatern­e.

Men Mike Fonseca bliver ikke taget til nåde. Det understreg­ede regeringsp­artierne allerede i februar, og det har ikke ændret sig nu, selvom han pludselig er blevet tungen på vægtskålen.

’ Som jeg sagde tilbage i februar, så kommer vi ikke til at lave aftaler med Mike Fonseca om at samarbejde,’ skriver Socialdemo­kratiets gruppeform­and, Leif Lahn Jensen, i en sms til Ekstra Bladet.

Nej og mojn

Samme melding kommer fra Moderatern­es gruppeform­and, Henrik Frandsen:

– Er I parat til at lave en stemmeafta­le med ham?

– Det kan siges meget kort: Der er ikke sket noget som helst nyt i den sag. Som i intet nyt. Så det er meget enkelt. Mojn, siger han.

Jon Stephensen gik fra at være persona non grata til persona non gratis, da regeringen mistede et mandat med Mike Fonsecas exit fra Moderatern­e.

Med stemmeafta­len har Stephensen lovet at stemme sammen med regeringen mod, at han fik et par udvalgspos­ter i Folketinge­t.

Fonseca drømte stort

I Mike Fonsecas egen verden ser tingene ikke desto mindre lyse ud.

Da han blev strittet ud af Moderatern­e på røv og albuer, åbnede han for at kunne melde sig ind i en stribe andre partier, og han gav udtryk for, at hans ’ politiske karriere’ først lige skulle til at gå i gang.

Og han vejrede morgenluft, da Fuglede skiftede til Danmarksde­mokraterne.

– Man er altid velkommen til at komme ned og banke på min dør. Du kan citere mig for, at jeg er et menneske, der altid er til at snakke med, sagde han jubeloptim­istisk til DR.

Det kan siges meget kort: Der er ikke sket noget som helst nyt i den sag

 ?? FOTO: JENS DRESLING/ POLFOTO ?? Mike Fonseca bliver ikke taget til nåde af regeringen, selvom det koster den sit flertal. Persona non grata
FOTO: JENS DRESLING/ POLFOTO Mike Fonseca bliver ikke taget til nåde af regeringen, selvom det koster den sit flertal. Persona non grata
 ?? FOTO: EMIL AGERSKOV ?? Moderatern­e vil ikke have noget med Fonseca at gøre, understreg­er gruppeform­and Henrik Frandsen.
FOTO: EMIL AGERSKOV Moderatern­e vil ikke have noget med Fonseca at gøre, understreg­er gruppeform­and Henrik Frandsen.
 ?? ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark