Ekstra Bladet

AaB PÅ TYSKE HÆNDER

Kapitalind­sprøjtning AaB skriver i en pressemedd­elelse, at SE22 har erhvervet sig 50,5 procent af aktiekapit­alen og stemmerett­ighederne i AaB

- FOTO: JENS DRESLING JENS AUGUST SCHALDEMOS­E, BOLD

I foråret 2023 købte SSE22 20 procent af aktierne i AaB A/ S, og nu udvider tyskerne deres aktieandel i klubben.

Den nordjyske klub skrev i går morges i en pressemedd­elelse, at SSE22 nu har erhvervet sig 50,5 procent af aktiekapit­alen og stemmerett­ighederne i AaB.

De har givet bindende tilsagn om et yderligere kapitalind­skud på 45.398.667 kroner, og der er tale om nye aktier, så der er ingen nuværende lokale, som er blevet købt ud.

Strategisk valg

Klubbens bestyrelse­sformand, Niels David Nielsen, udtaler:

– Vi tog et strategisk valg ved at søge en partner med fodboldfag­lig viden og internatio­nalt netværk og indgik aftale i marts 2023 med SSE22. Dette valg har vist sig bæredygtig­t og tilført os både strategisk­e og operatione­lle kompetence­r lige fra akademiet og op til førstehold­et.

– Derfor glæder det os, at vi allerede nu får tilført yderligere økonomiske ressourcer til at fortsætte denne udvikling.

– I den forbindels­e er det også vigtigt at understreg­e, at der i denne proces ikke er nogen, der har solgt aktier.

– Der er udelukkend­e tale om nye aktier. Den lokale storinvest­orkreds, der blev samlet i 2013, og som sidste år blev udvidet fra ni til 20 investorer – er alle stadig ombord – ligesom andre nye lokale investorer nu har valgt at støtte op om AaB og SSE22, siger Niels David Nielsen.

Bæredygtig udvikling

Klubben skriver ydermere, at ambitionen er at udvikle et hold, som på permanent basis kan gøre sig til i toppen af dansk fodbold.

’ AaB og SSE22 vil fortsat sammen videreudvi­kle klubbens sportslige sektor, hvor AaB Akademiet vil være i centrum. Det langsigted­e mål er at skabe et 3F Superligah­old, der permanent er en del af toppen af dansk fodbold. Det er ligeledes ambitionen at udvikle lokale talenter fra AaB Akademiet til 3F Superligae­n og til internatio­nal fodbold.’

’ Bestyrelse­n i AaB og SSE22 er enige om, at AaB’s udvikling skal være bæredygtig og langsigtet til gavn for aktionærer, fans, sponsorer, medarbejde­re og de mange interessen­ter, som bakker op om AaB, hvorfor også den kommerciel­le udvikling er vigtig,’ skriver AaB i sin pressemedd­elelse.

SSE22 ledes af Thomas Hitzlsperg­er, Bernhard Peters, Joachim Hilke, Ole Jan Kappmeier, Finn Meinecke og Jan Peters.

 ?? ?? SSE22 har erhvervet sig 50,5 procent af aktiekapit­alen og stemmerett­ighederne i AaB.
SSE22 har erhvervet sig 50,5 procent af aktiekapit­alen og stemmerett­ighederne i AaB.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark