Ekstra Bladet

STIKKER TIL FORGÆNGERE

PRÆSIDENT-AFTRYK: Henrik Thorsøe vil søge modspil til Saudi-Arabien og give unge bedre vilkår som Tennis Europe- præsident

-

Da Henrik Thorsøe Pedersen i går officielt blev valgt til ny præsident i Tennis Europe ved en generalfor­samling i slovenske Portoroz, var det intentione­n om faktisk at gøre en indsats for europæisk tennis.

Den vilje har han savnet hos forgængern­e Vladimir Dmitriev fra Rusland og tjekken Ivo Kaderka.

– Jeg synes, der har været en del udfordring­er med måden, organisati­onen har været drevet på tidligere. Det lader til, at de seneste præsidente­r blot har lænet sig tilbage og nydt deres post, men jeg vil være præsident for at gøre en forskel, lyder det fra Henrik Thorsøe Pedersen.

Tennisspor­ten styres i høj grad af ATP og WTA – henholdsvi­s herrernes og kvindernes organisati­oner – og varetages derudover af Det Internatio­nale Tennisforb­und ( ITF).

Thorsøe Pedersen vil arbejde for, at Tennis Europe får en større stemme i den sammenhæng.

Vil undgå Saudi-Arabien

Han har blandt andet en ambition om at give et modspil til Saudi- Arabien, der i denne tid køber sig til flere og større events i sporten.

– I Danmark er vi ikke glade for de saudiarabi­ske penge, og jeg vil gerne se på, hvad man kan gøre for at undgå, at endnu flere ting ender i Saudi- Arabien. Jeg ser gerne, at flere større europæiske virksomhed­er kommer ind og gør modstand.

Tennis Europe står for at arrangere alle ungdomstur­neringer i Europa, og den nye præsident vil også kæmpe for, at børn og unge får bedre vilkår.

– Jeg ser gerne et større samarbejde med ATP og WTA, som vi jo leverer spillere til. Cirka 50 procent af alle profession­elle har været igennem systemet i Tennis Europe.

– Jeg har et ønske om, at de investerer mere i de unge mennesker. Det er meget kostbart at rejse rundt, men noget af det kan man organisere sig ud af.

Vil ikke også være ITF- præsident

I jagten på mere europæisk indflydels­e i sporten ønsker Thorsøe også, at Tennis Europe kan finde frem til én stærk kandidat, der kan køres i stilling som den næste ITF- præsident, der siden 2015 har været amerikansk­e David Haggerty.

Thorsøe har ikke selv et ønske om at blive ITF- præsident, da det blandt andet vil kræve, at han flytter fra Danmark.

På den hjemlige scene har han de seneste otte år været formand for Dansk Tennis Forbund, men det sluttede tidligere i marts, da han tabte kampvalget til modkandida­t Christian Lunøe.

– Jeg har hele tiden sagt, at jeg ville stoppe som formand, hvis jeg blev præsident for Tennis Europe, da det kræver 500- 600 timer årligt at være formand, og jeg også har et fuldtidsar­bejde.

– På den måde passer det fint, men jeg ærgrer mig over måden, det skete på, siger Henrik Thorsøe.

Han hentyder til, at 25 tennisklub­ber på forhånd annoncered­e, at de ønskede at vælte ham af pinden som formand, da de mente, at forandring­er var nødvendige.

– Men min ærgrelse er ikke større, end at jeg gerne hjælpe Dansk Tennis Forbund videre, understreg­er Thorsøe.

Oprindelig­t var det også meningen, at der skulle være kampvalg om posten som præsident i Tennis Europe, men tidligere i marts røg danskerens modkandida­t i svinget.

Den siddende præsident, tjekken Ivo Kaderka, blev således varetægtsf­ængslet i Tjekkiet som en del af en sag om svindel med et større millionbel­øb af offentlige midler.

Jeg vil gerne se på, hvad man kan gøre for at undgå, at endnu flere ting ender i Saudi-Arabien

 ?? ARKIVFOTO: MADS CLAUS RASMUSSEN/ RITZAU SCANPIX ?? Vil gøre en forskel
Henrik Thorsøe Pedersen ( tv.) - her sammen med Piotr Wozniacki - blev officielt præsident for Tennis Europe i går.
ARKIVFOTO: MADS CLAUS RASMUSSEN/ RITZAU SCANPIX Vil gøre en forskel Henrik Thorsøe Pedersen ( tv.) - her sammen med Piotr Wozniacki - blev officielt præsident for Tennis Europe i går.
 ?? ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark