Ekstra Bladet

’JEG VIL SE HANS ØJNE’

Psykiske problemer ENORMT TAB: Moren til 41- årige Alipak Heinrich, der tirsdag blev knivdræbt af en medpatient på Retspsykia­trisk Afdeling i Skejby, er fyldt med vrede mod drabsmande­n

- BJARKE VESTESEN PRIVATFOTO

Sorg. Fortvivlel­se. Vrede over politi og myndighede­r. Og alligevel en lille mulighed for tilgivelse.

Følelserne vælter frem hos moren til den 41- årige Alipak Heinrich, som tirsdag aften blev overfaldet af en medpatient og dolket ihjel med en stor køkkenkniv på Retspsykia­trisk Afdeling på Aarhus Universite­tshospital i Skejby.

– Det er hårdt, jeg er meget ked af det, og jeg savner ham hele tiden, fortæller Bolethe Rasmussen, mor til den dræbte Alipak Heinrich, skiftevis meget fattet og følelsesmæ­ssigt stærkt påvirket af sin søns pludselige død.

Planlagt drab

Drabet skete tirsdag aften omkring klokken 19.46. Den 46- årige drabstilta­lte mand erkendte onsdag i et grundlovsf­orhør ved Retten i Aarhus, at han allerede tirsdag morgen havde planlagt at slå Alipak Heinrich ihjel. Ifølge sin forklaring havde den dræbte irriteret ham gennem længere tid.

Mens den 46- årige var på lovlig uledsaget udgang, cyklede han til Skejby Centret, hvor han efter at have købt en rullekebab og røget en cigaret havde købt en 20 centimeter lang kniv med sort skaft i Føtex. Det var den, han efter aftensmade­n på sygehusafd­elingen havde brugt til at stikke Alipak Heinrich med flere gange i maven og på kroppen, så han afgik ved døden.

Knivdrabet blev overværet af flere ansatte, som fik tilbagehol­dt den 46- årige, indtil politiet ankom. I grundlovs forhøret kom det frem, at han er diagnostic­eret med skizofreni. Han blev i 2020 dømt for drabsforsø­g og drab på sin kæreste.

Kørte truck i havnen

Det 41- årige drabsoffer har ifølge moren været indlagt i mange år på Retspsykia­trisk Afdeling på Skejby Sygehus, efter at han fra sine teenageår har følt sig forfulgt af politi og myndighede­r. Ifølge moren fordi politiet mente, han var en ballademag­er.

Som 16- 17- årig kom Alipak Heinrich i politiets søgelys i Grønland, fordi han sammen med nogle venner stjal en gaffeltruc­k og kørte den i havnen i Nuuk. Siden har han blandt andet været involveret i hashsalg og flere voldsepiso­der også i Nuuk, men det skyldtes ifølge moren særligt had, jalousi, rygter og løgne i det lokale samfund i Grønland.

For han havde ifølge moren også et stort hjerte og stor omsorg for andre, ikke mindst for sin i dag 19- årige datter.

– Datteren var hans ét og alt. Han elskede hende over alt på jorden, siger Bolethe Rasmussen.

Hun flyttede i august 2023 selv fra Grønland til Danmark for at være tættere på sin psykisk syge søn, som har fire søskende bosat i både Grønland og Danmark.

Vil se drabsmand i øjnene

Midt i sorgen over tabet af sin søn er hun også vred over, at det på den psykiatris­ke afdeling overhovede­t lykkedes den 41- årige mand at slå Alipak Heinrich ihjel.

– Jeg er meget vred på ham. Jeg vil gerne se hans øjne og se, om jeg en dag kan tilgive ham, siger Bolethe Rasmussen.

Jeg er meget ked af det, og jeg savner ham hele tiden

 ?? ?? Alipak Heinrich ( th.) var indlagt i mange år på Retspsykia­trisk Afdeling på Skejby Sygehus, og han har følt sig forfulgt af politi og myndighede­r siden teenageåre­ne. Her er han sammen med sin mor, Bolethe Rasmussen.
Alipak Heinrich ( th.) var indlagt i mange år på Retspsykia­trisk Afdeling på Skejby Sygehus, og han har følt sig forfulgt af politi og myndighede­r siden teenageåre­ne. Her er han sammen med sin mor, Bolethe Rasmussen.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark