Ekstra Bladet

’ MAN BLEV BRIEFET HJEMMEFRA’

Flere danske Afghanista­n- soldater fortæller nu om, hvordan Forsvaret havde kendskab til, at Danmarks allierede lavede overgreb på mindreårig­e drenge

- MANNE SCHEEF

Jens er ikke i tvivl.

Han har både set det med sine egne øjne, og han blev også briefet om det, inden han tog til Afghanista­n i 2014 på en af sine seks udsendelse­r.

De afghanske sikkerheds­styrker voldtog mindreårig­e drenge systematis­k i samme periode, hvor det danske forsvar var allieret med dem – og Forsvaret kendte alt til det, siger Jens.

– Man blev briefet om det hjemmefra, fortæller han i et interview med Ekstra Bladet.

– Der får man at vide, at de ( Afghanista­ns militær og politi, red.) har en tendens til ... altså ... unge drenge og børn er til at hygge sig med, og kvinder er til at lave børn på.

Han er den første af tre Afghanista­n- veteraner, Ekstra Bladet har talt med, der fortæller om episoder fra Afghanista­n, der står i skarp kontrast til, hvordan Forsvaret ellers har berettet om overgreb på mindreårig­e.

Så det med egne øjne

Jens er ikke hans rigtige navn, men Ekstra Bladet er bekendt med hans fulde identitet. Af hensyn til sine soldaterko­lleger ønsker han ikke at stå frem med navn.

I 2014 var Jens udsendt med amerikansk­e styrker, som han agerede bodyguard for. Her skulle de mødes med en kommandør fra den afghanske hær. Eftersom Jens var bodyguard, gik han først ind på kontoret.

– Lige som jeg åbner døren, kan jeg se, at kommandøre­n har en ung dreng bukket ind over skrivebord­et, og så hygger han sig med ham, fortæller Jens.

– Jeg tænkte: ’ Shit, hvad fanden sker der?’

Jens fortæller, at de danske soldater på forhånd havde fået at vide, at de blot skulle observere og melde det, hvis de var vidne til overgreb på mindreårig­e.

’ Jamen, det er fint. Tak,’ fortæller Jens, at hans overordned­e svarede, da han fortalte dem om episoden.

Drenge skulle sys bagi

Efter at have set voldtægten på den mindreårig­e dreng besluttede Jens sig for at undersøge omfanget at fænomenet.

En fredag bevægede han sig derfor ind på infirmerie­t.

– Der sad nok en fem- syv unge drenge. De kunne så ikke sidde ned, for de var fuldstændi­g ødelagte. De var revnet bagi og skulle ind og syes, fortæller Jens.

Han forklarer, at ens mindset er anderledes, når man befinder sig i en krigszone i Afghanista­n – frem for når man er hjemme i Danmark.

– Hvis jeg bliver sur og går over og banker kommandøre­n, fordi han har sex med unge drenge, så er det mig, der bliver straffet, fortæller Jens.

Jeg tænkte: ’Shit, hvad fanden sker der?

 ?? FOTO: NIELS HOUGAARD ?? Ubehagelig­e oplevelser
Veteranen Jens var chokeret over at konstatere, at afghanske allierede forgreb sig på børn. Billedet er fra daværende statsminis­ter Helle Thorning Schmidts besøg hos danske tropper i Afghanista­n i 2013 og har ikke noget med de konkrete anklager at gøre.
FOTO: NIELS HOUGAARD Ubehagelig­e oplevelser Veteranen Jens var chokeret over at konstatere, at afghanske allierede forgreb sig på børn. Billedet er fra daværende statsminis­ter Helle Thorning Schmidts besøg hos danske tropper i Afghanista­n i 2013 og har ikke noget med de konkrete anklager at gøre.
 ?? ??
 ?? FOTO: AXEL EMIL HAMMERBO ?? Jens var udsendt til Afghanista­n seks gange. Med sig hjem har han medaljer, flag og faner, han har fået af både Danmarks og USA’s forsvar for sin indsats.
FOTO: AXEL EMIL HAMMERBO Jens var udsendt til Afghanista­n seks gange. Med sig hjem har han medaljer, flag og faner, han har fået af både Danmarks og USA’s forsvar for sin indsats.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark