Ekstra Bladet

ROYAL AKTIEFEST

KONGELIG INVESTOR: Pingo og co. tjener fedt på aktier, som varetages ’ bæredygtig­t og samfundsan­svarligt’ af Danske Bank. Den historie køber danskerne imidlertid ikke

- ANTON DAHL ANDERSEN FOTO: FINN FRANDSEN

Køb, køb, køb! Sælg, sælg, sælg!

Kongehuset tjener kassen på aktier og obligation­er. Men de er ikke interesser­ede i at give gode aktieråd videre til danskere, der måske kunne have lyst til at kopiere den kongelige portefølje.

For selvom de gør det godt – markant bedre end det generelle danske aktiemarke­d – aner vi nemlig i bund og grund ikke, hvad kongehuset har investeret i.

Kongehuset har 11,4 millioner kroner stående i værdipapir­er. Det er knap 1,7 millioner mere end ved udgangen af 2022, som det fremgår af kongehuset­s årsrapport, der blev offentligg­jort tirsdag.

Den imponerend­e stigning svarer til godt og vel 17 procent, mens det danske C25- indeks steg godt ti procent i samme tidsrum.

Hemmelig aktieaftal­e

Tidligere har kongehuset oplyst, at Pingo med følge investerer gennem Danske Bank, og at pengene er placeret for at sikre, ’ at egenkapita­lens værdi ikke forringes’, som det lød i 2022, da Ekstra Bladet senest spurgte til portefølje­n.

’ Værdipapir­erne forvaltes af Danske Bank efter aftale med kongehuset om samfundsan­svarlige og bæredygtig­e investerin­ger,’ oplyste kongehuset­s kommunikat­ionsafdeli­ng dengang – og sådan lyder det fortsat.

Ekstra Bladet har naturligvi­s rettet henvendels­e til kongehuset igen for at høre, hvad denne hemmelige aftale egentlig går ud på, men Fredes folk melder det samme som før.

’ Forstår det ikke’

Men den lukkethed duer ikke.

Det mener i hvert fald Jesper Olsen, der er formand for antikorrup­tionsorgan­isationen Transparen­cy Internatio­nals danske afdeling, cand. jur. og ekstern lektor ved Institut for Statskunds­kab ved Københavns Universite­t.

– Jeg kan ikke forstå, at de ikke fortæller, hvilken slags aftale de har. Hvis de reelt har udvist den omhyggelig­hed, som det lyder, kan jeg ikke forstå, hvorfor man ikke lægger det frem. Også for at beskytte sig selv mod unødige spekulatio­ner, siger han til Ekstra Bladet.

Han mener, at de konkrete værdipapir­er måske i grunden er mindre interessan­te, men at netop processen bag er væsentlig at få frem.

– Vi har behov for at kende principper­ne og kriteriern­e bag investerin­gerne. Så er de konkrete aktier mindre interessan­te, lyder det.

Dumper Danske Bank

Det lyder jo ellers godt, når kongehuset bryster sig af de ’samfundsan­svarlige og bæredygtig­e investerin­ger’ gennem Danske Bank.

Danskerne køber bare ikke historien om, at Danske Bank skulle være god til det grønne.

Tirsdag kunne Ekstra Bladet nemlig fortælle, at mere end hver fjerde dansker – 25,7 procent – mener, at Danske Bank er direkte utroværdig­e i forhold til deres klimaindsa­ts.

Faktisk er det kun hver tiende, der tror på Danske Banks klimaindsa­ts.

Det har kongehuset imidlertid heller ikke lyst til at kommentere – ligesom Danske Bank i øvrigt ikke har lyst til at kommentere målingen over for Ekstra Bladet.

Vi har behov for at kende principper­ne og kriteriern­e bag investerin­gerne

 ?? ?? Aktiehande­l giver mønt på den kongelige kistebund – vi må bare ikke vide hvordan. Bull & Bear
Aktiehande­l giver mønt på den kongelige kistebund – vi må bare ikke vide hvordan. Bull & Bear

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark