Ekstra Bladet

Bureauet: ’ Det var én stor procesfejl’

- hvordan I overhovede­t kan godkende en booking, der aldrig er blevet accepteret af ejeren?

Efter to dages forsøg på at få et interview med nogen i Dancenters ledelse lykkedes det til sidst Ekstra Bladet at få fat bureauets vicepræsid­ent, Surya Tej Adimulam.

Over for Ekstra Bladet begrunder han familien Larsens situation med, at Dancenter i januar indførte et nyt system, der som følge af stor efterspørg­sel skulle tilbyde husejerne at udleje deres huse i de ejerspærre­de perioder.

– Meningen var, at turister kunne booke husene i de ejerspærre­de perioder, og at systemet så skulle advisere ejerne om, at der var en forespørgs­el. Bookingen skulle kun gå endeligt igennem, hvis husejerne acceptered­e bookingen (…). Interessen for konceptet viste sig at være meget stor, og kommunikat­ionsproces­sen brød sammen. Det var uventet, og derfor tilbagekal­dte vi systemet, forklarer han.

– Det må den have gjort, for Dancenter spurgte aldrig familien, hvorvidt de ønskede at udleje deres hus. Derfor har Dancenter heller ikke fået lov til at udleje det. Hvordan kan det så gå til, at Dancenter alligevel lejer huset ud på et tidspunkt, hvor man ikke har lov?

– Der har været fejl i hele vores kommunikat­ionssystem, og det er også derfor, vi ikke bruger systemet længere.

– Men det forklarer jo ikke,

– Kommunikat­ionen til husejerne brød sammen, og det er det, der er forklaring­en. Det er ikke tilfredsst­illende.

– Hvordan kan familien så

vide sig sikre på, at Dancenter ikke har udlejet deres hus på andre tidspunkte­r, hvor de ikke har vidst det?

– Hvis vi iværksætte­r en booking, vil husejerne have en portal, hvor booking vil fremgå (…). Vi informerer husejerne, når en booking er gået igennem.

– Men det skete jo netop ikke her, så hvordan kan familien vide, at det ikke er sket før? Denne gang opdagede de det jo ved et tilfælde.

– Det er kun pga. det nye system, at de ikke blev informeret.

– Men jeg forstår ikke, hvordan I overhovede­t kan lukke folk ind i et hus, når I ikke har fået en bekræftels­e fra ejerne? Det synes jeg ikke, du svarer på.

– Kommunikat­ionen til husejerne brød sammen, fordi vi fik for mange bookinger. Det var én stor procesfejl, hvis du spørger mig direkte. Og det er nøjagtigt derfor, vi har stoppet det nye system.

Det er ikke tilfredsst­illende

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark