Ekstra Bladet

KINESISK BRIST

ELBÆK LANGER UD: Den tidligere folketings­politiker Uffe Elbæk anklager kinesiske hackere for at have at have stået bag et hackerangr­eb på hans telefon og computer

- MADS JUUL

En kinesisk hackergrup­pe har ifølge Uffe Elbæk snaget i både hans telefon og computer.

Det skriver Politiken. Åbenbaring­en kommer, efter at de amerikansk­e og britiske myndighede­r mandag pludselig anklagede Kina for at stå bag en række hackerangr­eb mod vestlige politikere, journalist­er, selskaber og demokratis­ke institutio­ner.

– Jeg kan ikke sige med sikkerhed, at det var Kina, der hackede mig, men det har jeg altid været overbevist om. De nye oplysninge­r gør mig endnu mere sikker, siger Uffe Elbæk til Politiken.

Langsom computer

Alternativ­et- stifteren fortæller ifølge avisen, at hans computer og telefon i løbet af 2021 var begyndt at blive langsom, og han kunne ikke sende mails.

Han gik derfor til Christians­borgs it- afdeling, og her han fik den alarmerend­e besked.

Et ’ tredjeland’ havde ifølge it- afdelingen været inde i Elbæks computer. Altså et ikke- allieret land.

Og nu – tre år senere – er Uffe Elbæk måske ét skridt tættere på at finde frem til gerningsma­nden.

I 2021 var han nemlig medlem af det Kina- kritiske netværk Ipac.

Et netværk, som nu bliver forbundet med det omfangsrig­e hackerangr­eb.

Ikke alene

Også det tidligere folketings­medlem for Det Konservati­ve Folkepart Katarina Ammitzbøll fortæller til Politiken, at hun i starten af 2021 var mål for et hackerangr­eb.

Hun var ligesom Uffe Elbæk også medlem af Ipac og er derfor i dag ligeledes overbevist, om at det er de kinesiske sikkerheds­myndighede­r, som stod bag.

Hackerangr­ebene er ifølge USA sket gennem emails, der er blevet sendt til over 400 adresser associeret med Ipac.

Kinas ambassade afviser anklagerne over for Politiken og kalder dem ’ grundløse beskyldnin­ger og en smædekampa­gne mod Kina’.

De nye oplysninge­r gør mig endnu mere sikker

 ?? FOTO: JENS DRESLING ?? Den tidligere folketings­politiker Uffe Elbæk er overbevist om, at han tilbage i 2021 blev hacket af kinesiske hackere. Under angreb
FOTO: JENS DRESLING Den tidligere folketings­politiker Uffe Elbæk er overbevist om, at han tilbage i 2021 blev hacket af kinesiske hackere. Under angreb

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark