Ekstra Bladet

Sangerinde bryder tavsheden

- EMMA BUSK

Hun forsvandt i ti år, vendte retur med en chokerende historie om voldtægt og kidnapning, og forsvandt igen som dug for solen. Men efter fire års tavshed på de sociale medier er den walisiske sanger Duffy nu igen tilbage.

I et opslag på sin Instagram- profil deler hun en video fra en profil med navnet thephiloso­phart med teksten:

’ En lille ting, der kan motivere hjertet. Jeg håber, I alle har det godt. Masser af kærlighed. Duffy’.

I kommentars­poret vælter det ind med kærlige beskeder og støtte til Duffy fra følgere, som ikke har hørt en lyd fra idolet i fire år.

’ Vi savner dig, Duffy. Og vi elsker dig. Håber, du har det okay. Husk, at folk herinde elsker dig’’ skriver en følger eksempelvi­s.

Væk længe

Det er som nævnt ikke første gang, sangeren har taget en pause fra sociale medier.

I ti år hørte man ikke en lyd fra i dag 39- årige Duffy, som har det borgerlige navn Aimee Anne Duffy, før hun i begyndelse­n af 2020 delte sin grufulde historie.

’ Sandheden er, og tro mig, jeg er okay og i sikkerhed nu, at jeg blev voldtaget, bedøvet og holdt fanget i nogle dage. Selvfølgel­ig overlevede jeg.

Det tog tid at komme sig over. Der er ikke nogen nem måde at sige det på,’ skrev hun i et Instagramo­pslag dengang.

Sangeren, som er kendt for hittet ’ Mercy’, delte siden flere detaljer om sin voldsomme skæbne.

Ifølge Duffy skulle hun på sin fødselsdag være blevet bedøvet med stoffer, voldtaget og efterfølge­nde holdt fanget i fire uger.

Duffy har siden fortalt, at hun aldrig anmeldte sagen til politiet.

I stedet trak hun stikket på karrieren og fokuserede på at komme sig.

 ?? FOTO: VIVEK PRAKASH/ RITZAU SCANPIX ?? Duffy blev kendt for numre som ’ Mercy’ og ’ Well, Well, Well’.
FOTO: VIVEK PRAKASH/ RITZAU SCANPIX Duffy blev kendt for numre som ’ Mercy’ og ’ Well, Well, Well’.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark