Ekstra Bladet

IRSK POLITI PÅ VAGT

HOLDER ØJE MED KOKAINFUND: Dansk politi afviser at kommentere sagen, der ifølge irske medier har vakt interesse i forbindels­e med anholdelse­n af narkokrimi­nelle i Irland

- EMMA BUUS MOSEGAARD

I dagevis skyllede flere hundrede kilo kokain i land på kysten ved Sjællands Odde tidligere på måneden.

Den bizarre sag vakte naturligvi­s stor interesse herhjemme, men heller ikke på den anden side af Nordsøen er sagen gået uset forbi.

I den sydirske by Cork blev flere mistænkte narkokrimi­nelle nemlig for nylig anholdt i en større sag, og som led i efterforsk­ningen af sagen er det opsigtsvæk­kende kokainfund herhjemme blevet interessan­t for irsk politi.

På vej til Cork

Ifølge kilder til både Irish Times og Irish Examiner indgår de mange tasker og pakker med kokain, der skyllede i land herhjemme, i efterforsk­ningen, og irsk politi skulle via Europol have rakt ud til dansk politi vedrørende fundet. Det er nemlig en teori, at kokainen kan have været på vej til Cork.

Midt- og Vestsjælla­nds Politi vil ikke bekræfte, om irsk politi har henvendt sig, eller oplyse, om sagen i Cork indgår i den danske efterforsk­ning.

’ Af hensyn til den verserende efterforsk­ning af sagen har Midt- og Vestsjælla­nds Politi ikke yderligere kommentare­r,’ lyder det i et mailsvar til Ekstra Bladet.

Gik galt

Ifølge Irish Times, der er Irlands største avis, har irsk politi slået fast, at en mindre besætning på seks personer sejlede ud fra byen Tragumna syd for Cork tidligt om morgenen 12. marts, altså fem dage før de første tasker drev i land herhjemme.

De seks befandt sig i en ti meter lang RIB- båd med motorer med 300 hestekræft­er. Båden skulle mødes med et større skib, der angiveligt havde stoffer ombord.

Irish Times skriver, at politiets teknikere har undersøgt en række beslaglagt­e, elektronis­ke genstande i forbindels­e med anholdelse­n af bandefolke­ne. Det gælder blandt andet satellitte­lefoner, mobiltelef­oner og gps’er. På den måde mener teknikerne, at de har fundet den rute, som de seks mænd brugte for at mødes med skibet.

De mener, at mændene sejlede omkring 150 kilometer ud, indtil de næsten var ved Land’s End på den sydvestlig­e spids af England. Af ukendte årsager lykkedes det ikke at mødes med moderskibe­t. Ifølge mediet skulle de seks være blevet ude på vandet i to døgn.

Ifølge en af avisens kilder kan den lange distance tværs over det åbne vand ses som tegn på, at det oprindelig­t mislykkede­s at mødes med moderskibe­t tættere på Cork.

Samtidig ville det virke mistænkeli­gt, hvis det større skib standsede op ude på vandet og ventede på den mindre båd, fordi en sådan pause ville kunne ses på radaren.

 ?? FOTO: CLAUS BECH/ RITZAU SCANPIX ?? Så til søs
De første tasker drev i land 17. marts. Først 22. marts lød det, at politiet havde afsluttet de indledende undersøgel­ser på stedet, og at de flere hundrede kilo kokain var blevet destrueret.
FOTO: CLAUS BECH/ RITZAU SCANPIX Så til søs De første tasker drev i land 17. marts. Først 22. marts lød det, at politiet havde afsluttet de indledende undersøgel­ser på stedet, og at de flere hundrede kilo kokain var blevet destrueret.
 ?? FOTO: CLAUS BECH/ RITZAU SCANPIX ?? Pakkerne med kokain drev både rundt for sig selv og i sportstask­er. De var markeret med en euro- mærker.
FOTO: CLAUS BECH/ RITZAU SCANPIX Pakkerne med kokain drev både rundt for sig selv og i sportstask­er. De var markeret med en euro- mærker.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark