Ekstra Bladet

KAN ÆNDRE RUTE

Efter det store uheld onsdag i Dwars door Vlaanderen vil arrangører­ne af løbet nu overveje, om ruten fremover skal ændres

- KENNETH BEYER FOTO: DIRK WAEM/ RITZAU SCANPIX

Rytterne kom i høj fart for at positioner­e sig på vej mod brostensst­igningen Kanarieber­g, da det pludselig gik galt.

Mads Pedersen ( LidlTrek), Wout van Aert ( Visma- Lease a Bike) og Biniam Girmay ( Intermarch­éCircus- Wanty) styrtede blandt flere andre under onsdagens belgiske endagsløb Dwars door Vlaanderen.

Arrangører­ne vil i kølvandet på det store styrt kigge på, om den del af ruten helt skal fjernes.

– Det er op til os at vurdere nu. Passer Kanarieber­g stadig ind ind i nutidens cykling, hvor der altid køres om kamp? Det er ikke nemt. Det kan forsvinde fra forårets løb, siger Flandern Classics’ arrangør Tomas Van Den Spiegel til det belgiske medie Sporza.

Det er superfarli­gt, fordi rytterne kommer med høj hastighed og alle ved, man skal være foran

Til Flandern Rundt på søndag er ruten allerede uden Kanarieber­g.

– Indløbet er meget farligt. Sidste år havde Biniam Girmay et alvorligt styrt. Efter tilbagemel­dinger fra feltet har vi fjernet de to stigninger ( Kanarieber­g og Kortekeer, red.), siger Van Den Spiegel.

’ Det samme hver gang’

Mens Mads Pedersen slap med skrammer og knubs, gik det meget værre ud over van Aert. Belgieren har brækket kravebenet og adskillige ribben og misser dermed Flandern Rundt og Paris- Roubaix.

Lidl- Treks sportsdire­ktør, Gregory Rast, var onsdag efter løbet godt træt af det store styrt, hvor også Mads Pedersens to holdkammer­ater, Jasper Stuy

ven og Alex Kirsch, gik i asfalten.

– Det er et berømt sted. Det er lige ved indløbet til Kanarieber­g. Det er superfarli­gt, fordi rytterne kom

mer med høj hastighed og alle ved, man skal være foran. Det er det samme hver gang, sagde han.

Mads Pedersen har endnu ikke givet et interview

efter styrtet onsdag, men har meldt ud på sin Instagram- konto:

’ En øm krop er helt sikkert på menuen de næste dage, men jeg vil gøre mit

absolut bedste for at være tilbage til søndag!’

Stuyven og Kirsch fik konstatere­t brud på henholdsvi­s kraveben og hånden.

 ?? ?? Skrammer
Mads Pedersen var blandt de ryttere, der styrtede under Dwars door Vlanderen onsdag, men danskeren slap nådigt og håber at være klar igen søndag.
Skrammer Mads Pedersen var blandt de ryttere, der styrtede under Dwars door Vlanderen onsdag, men danskeren slap nådigt og håber at være klar igen søndag.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark