FORSVARETS BLOTTEDE AKILLESHÆL
MASSIVT PROBLEM: Danmark skal bruge 200 milliarder kroner ekstra på at opbygge Forsvaret. Men alt det nye udstyr kan være ligegyldigt, hvis ikke problemet med voldsom mandskabsmangel bliver løst
Statsminister Mette Frederiksen ( S) har igen og igen fortalt, hvor alvorlig situationen er efter Ruslands invasion af Ukraine.
Og hvorfor Danmark derfor skal investere yderligere 200 milliarder kroner i Forsvaret.
Milliarder og atter milliarder skal postes i nyt militært isenkram.
Mangler personel
Betydelig færre skal postes i at løse det, som både eksperter og Forsvarets fagforeninger beskriver som det største problem: mandskabsmangel.
Tilbage står det enorme spørgsmål: Hvad man skal bruge nye kampvogne, kanoner, missiler og skibe til, hvis der ikke er folk til at betjene dem?
’ Mandskabsmangel er Forsvarets altoverskyggende udfordring, som har været kendt i årevis, og som kun er vokset i omfang de seneste 15 år. Hæren mangler hver fjerde soldat, officersafgangen er på 13- 14 procent, og det er de yngste, som forlader Forsvaret’
’ Problemet er så massivt bredt i hele Forsvaret, at det bliver svært at vokse på trods af flere værnepligtige, for der er ganske enkelt ikke personel til at uddanne alle de nye værnepligtige,’ skriver chefredaktør på forsvarsmediet Olfi Peter Ernstved Rasmussen til Ekstra Bladet.
Afgørende forudsætning
Men nu skal Forsvaret altså være endnu større. Og ifølge forsvarsminister Troels Lund Poulsen ( V) skal der være en fast, tung brigade på hele 6000 mand i 2028.
Hvordan det skal lykkes, når man for nuværende ikke kan stille 750 mand i Baltikum, er et åbent spørgsmål.
’ Jeg håber inderligt, at politikerne kommer op med en seriøs plan for, hvordan vi kan stille en tung brigade i 2028. Det er muligt, men det kræver massive investeringer i våben, ammunition, materiel og personel her og nu.
’ Jeg har umiddelbart svært ved at se, hvordan de vil nå det. Men jeg tillader mig at være skeptisk optimist,’ skriver Poul Ernstved Rasmussen.
’ HR- initiativer’
Regeringen og partierne bag det store forsvarsforlig skriver selv, at rekruttering og fastholdelse er en ’ afgørende forudsætning’ for hele planen.
Derfor er der afsat 3,5 milliarder kroner til ’ HRinitiativer’ i forsvarsforliget. Ikke mange af dem er fremme endnu, men fokus er på blandt andet ret til uddannelse. At man har fokus på det, kalder Poul Ernstved Rasmussen for ’ glædeligt’.
’ Men de indledende initiativer løser ikke udfordringerne inden 2028, og fra politisk hold er man nødt til at tage helt andre metoder i brug for at fastholde personel.’
Ikke mere i løn
’ Det kræver bedre ansættelsesforhold, løn, tillæg eller skattefrihed for udsendt personel. Men også noget så banalt som ordentlig mad til rimelige penge vil have en positiv effekt. Jeg mangler stadig at se de initiativer, der for alvor kan forbedre situationen.’ Hvad politikerne dog ikke vil give, er en bedre løn. Det, på trods af at både soldater og fagforeninger peger på netop lønnen som afgørende.
En almindelig soldat tjener lige nu omkring 24.500 kroner om måneden. En gennemsnitlig vagt i det civile, der kan nyde faste arbejdstider og ingen udsendelser, får omkring 29.000 kroner.
’ Man kan godt fastholde medarbejderne med en lav løn, hvis alt andet fungerer og er attraktivt. Det er det ikke nu, og derfor er politikerne nødt til også at se på løn og ansættelsesvilkår,’ vurderer Peter Ernstved Rasmussen.