Ekstra Bladet

VIL TIL OL SOM NYBAGT MOR

SKAL AMME ALFRED UNDERVEJS: Cykelrytte­ren Julie Leth blev mor til en lille dreng i begyndelse­n af i år. Alligevel håber hun at repræsente­re Danmark ved OL om få måneder

- LASSE CLAES

Kan du blive mor til en lille dreng 9. januar og repræsente­re Danmark ved OL i Paris cirka syv måneder efter?

Umiddelbar­t lyder det nærmest som en umulig opgave, men det er alligevel, hvad Julie Leth satser på at gøre i 2024.

Den 31- årige cykelrytte­r holdt sig nemlig i form under hele graviditet­en og er allerede tilbage på landevejen igen.

Det fortæller Julie Leth i et interview med Ekstra Bladet, hvor hun sætter ord på, hvordan det var at have et lille menneske i maven.

– Det er klart, at jeg havde en ny krop, som jeg skulle lære at kende under min graviditet. Det har været udfordrend­e, men det tror jeg, det er for rigtig mange kvinder, når man er gravid. Specielt til sidst i graviditet­en er det hårdt, fordi det tager mange kræfter at producere et lille menneske, siger sportsudøv­eren og tilføjer:

Var i gang tæt på fødslen

– Det var selvfølgel­ig også hårdt for mig, men jeg var heldig, at jeg var i god form og kunne træne gennem stort set hele min graviditet. Vi modererede det og tog gennem hele perioden hensyn til, at jeg var gravid. Der var en periode, hvor jeg var syg, uden at det var relateret til graviditet­en, hvor jeg ikke kunne træne. Men ellers kørte jeg intervalle­r på stationær cykel, tre dage inden jeg fødte. Jeg gik også en lang tur dagen inden.

Til daglig er Julie Leth på kontrakt hos Uno- X Mobility. Hun sikrede Danmark en medalje ved OL i Tokyo i 2021, da hun vandt sølv i parløb sammen med Amalie Dideriksen.

Crosstrain­ede

Privat er hun gift med cykelstjer­nen Lasse Norman Hansen. De har dannet par siden 2016, mens der kom ring på fingeren i 2019.

Den nybagte mor tilføjer videre, at hun var tilbage på cyklen, seks- syv uger efter at hun fødte Alfred. Fysisk var hun dog i gang lang tid inden.

– Jeg havde fået crosstrain­er og lange gåture ind i min træning, fordi vi vidste, at det ville jeg kunne starte op på tidligere, end jeg af gode grunde kunne starte med at cykle, fordi jeg skulle sidde på en sadel.

Vi har bygget det op fra i starten måske at kunne gå 20 minutter den første uge efter fødslen til at kunne gå halvanden time

– Så jeg har lavet andet træning, og jeg cykler heller ikke udelukkend­e nu. Vi har bygget det op fra i starten måske at kunne gå 20 minutter den første uge efter fødslen til at kunne gå halvanden time. Jeg har også fået hypoxi ind i min træning. Hypoxi er kortvarig eksponerin­g for meget høj højde – dvs. en form for kontroller­et højdetræni­ng, om man vil.

Ingen Tour i 2024

– Mit system var rigtig godt kørende, fordi jeg havde holdt mig så godt i gang under graviditet­en, men jeg var også i en situation, hvor min krop havde brug for at restituere. Fysisk var jeg ikke i stand til at træne hårdt, men mit indre system kunne godt, så det har vi prøvet at holde i gang ved at udsætte det for hypoxi. Så vi har brugt alternativ­e former for at holde kroppen i gang.

Når kalenderen inden så længe siger sommer, løber kvindernes Tour de France ligeledes af stablen.

Her skal vi dog ikke sætte næsen op efter at se Julie Leth med et startnumme­r på ryggen.

– Mine forhåbning­er og min plan er på ingen måde, at jeg skal køre Tour de France.

– Det er ikke på radaren.

Det er OL, og det er det, som jeg træner op til lige nu, og som er mit mål. Der er kæmpestor forskel, og det er derfor, jeg siger, at Tour de France ikke er et tema.

Årsagen til, at danskeren springer Tour de France over, er, at det kræver meget mere at blive klar til etapeløbet, end det gør at blive klar til OL.

I Paris skal Julie Leth ’ kun’ køre 35 minutters

fuld gas, hvis hun ender på startstreg­en. Derfor er grundforme­n nemmere at opretholde til den disciplin i forhold til Tour de France.

 ?? PRIVATFOTO ?? Udfordring
Julie Leth blev mor til Alfred for et par måneder siden.
PRIVATFOTO Udfordring Julie Leth blev mor til Alfred for et par måneder siden.
 ?? ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark