Ekstra Bladet

Afviser pure: Det er ikke mit ansvar

- CHRISTIAN MEJDAHL BUHL

Arla har i ly af natten reduceret fedtprocen­ten i deres piskefløde fra de klassiske 38 procent til nu 36 procent.

Fedtredukt­ionen er, hvis man skal tro Arla, sket ’som en del af en sundhedsag­enda, hvor fedtprocen­t skal sænkes’ af hensyn til folkesundh­eden.

Men den form for hensyn er ikke noget, der spiller en stor rolle, når Adam og James Price sæson efter sæson kaster sig ud i kulinarisk­e udfoldelse­r i ’ Spise med

Price’ på DR1, hvor brødreparr­et er kendt for deres brug af både fløde og ’ rigeligt med smør’.

Meldingen kommer i formanden for Dansk Folkeparti, Morten Messerschm­idts, podcast ’ Ikke et ord om politik’, som har Adam Price som ugens gæst.

Brug smør!

For i podcasten bliver han spurgt, om han og James Price tænker over at være rollemodel­ler i forhold til danskernes madforbrug og kalorieind­tag. Og svaret kommer prompte:

– I forhold til folkesundh­eden har vi valgt at sige ’det er ikke vores ansvar’. Vi er et nydelsespr­ogram, svarer han og fortsætter:

– Den store sundhedsbø­lge har vel omkring 30 år på bagen nu, og vi har næsten været en form for modreaktio­n til det. På en kærlig måde.

Det er dog ikke fordi, Price har noget imod fedtfattig eller kalorielet mad. Han mener bare, at der er visse ting, som man ikke skal ændre på, hvis man vil gøre det rigtigt.

– Når du skal bruge smør, og det står i opskriften, så brug dét. Du skal ikke tro, du kan lave bearnaise med fromage frais. Det duer bare ikke, siger han og fortsætter:

– Vi har lavet masser af grønne programmer med salater og kødfri retter, som hylder det vegetarisk­e. Men vi mener virkelig, at når du går i køkkenet og skal lave en ret, så skal du lave den rigtigt. Eller skal du lade være.

 ?? FOTO: PHILIP DAVALI ?? Sammen med sin bror, James, har Adam Price nydt stor succes som værter på ’Spise med Price’. Sammen driver de også flere restaurant­er.
FOTO: PHILIP DAVALI Sammen med sin bror, James, har Adam Price nydt stor succes som værter på ’Spise med Price’. Sammen driver de også flere restaurant­er.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark