Ekstra Bladet

BETJENT SKØD EFTER VOLDSMAND

Drama VARETÆGTSF­ÆNGSLET: 26- årig mand gassede op og kørte direkte hen imod to politibetj­ente som afgav skud

- TORSTEN RUUS FOTO: PER RASMUSSEN

Pressens forsøg på at få indblik i to politibetj­entes konfrontat­ion med og afvikling af flere skarpe skud mod en 26- årig mand og hans kassevogn i Sakskøbing tirsdag eftermidda­g blev i første omgang lukket ned.

Sydsjællan­ds- og Lolland- Falsters Politi oplyste, at manden var anholdt og sigtet for at have udsat de to betjente for fare, men ellers var ordensmagt­en helt tavs, mens efterforsk­ningen af skudsagen helt efter reglerne blev overladt til Den Særlige Politiklag­emyndighed ( DUP).

Men i går i Retten i Nykøbing Falster blev der sat en stopper for politiets og DUP’s rutinemæss­ige hemmelighe­dskræmmeri. Ekstra Bladet troppede op og fik på den måde indblik i det drama, der gav en af betjentene anledning til at affyre flere skud.

I retten blev det hændelsesf­orløb, som anonyme vidner forinden havde løftet en flig for, bekræftet for åbne døre.

Dømt for grov vold

I fokus var den 26- årige engelsktal­ende maskinarbe­jder, som nu er sigtet for at have udsat de to betjente for fare. Han var i forvejen dømt for flere brud på færdselsre­glerne, for trusler, vold og grov vold og trusler.

For nøjagtig et år siden afsonede han den sidste rest af sin seneste fængselsdo­m.

Den danske statsborge­r nægtede at udtale sig, men nåede dog at slå fast, at han så frem til at få retsproces­sen hurtigt overstået, så han kunne komme tilbage på arbejde efter tre ugers ferie.

Af sigtelsen mod manden, som anklageren læste op, fremgik det, at de to betjente forud for skyderiet var troppet op i Skolegade i Sakskøbing. En person havde fattet mistanke til en tysk indregistr­eret Mercedes- kassevogn, som i flere timer havde stået parkeret med duggede og afskærmede ruder foran en byggeplads.

Efter vognen var fastspændt en trailer med en gravemaski­ne. Her var nummerplad­en norsk.

Betjentene gik ind i kassevogne­n, og det vækkede den 26- årige mand, som lå og sov i en køje. I forbindels­e med et tjek af stelnummer­et i motorrumme­t begyndte kassevogne­n pludselig at køre. Bag rattet sad manden. Han gassede angivelig op flere gange, men slog over for betjentene ud med armene.

Stjålet kassevogn

En af betjentene måtte i panik springe til side, mens han forgæves forsøgte at få bilens fører til at stoppe. I forløbet trak begge betjente

– en kvinde og en mand – deres tjenestepi­stoler. Men kun den mandlige betjent affyrede ifølge de oplysninge­r, der kom frem, skud mod kassevogne­n.

Den motorisere­de ekvipage forsvandt derefter ind ad en sidevej til Skolegade. Manden blev kort efter anholdt på stedet og kørt til afhøring.

I retten åbnede manden ikke op for, hvad han havde gang i.

Men det kom frem, at kassevogne­n og traileren er meldt stjålet og oprindelig er indregistr­eret i Danmark.

Manden blev varetægtsf­ængslet i tre uger på en begrundet mistanke om fareforvol­delse mod to betjente.

 ?? ?? Skudepisod­en tirsdag eftermidda­g i Sakskøbing, som politifolk her er i fuld gang med at efterforsk­e, blev rulle op i grundlovsf­orhøret mod den sigtede mand i går.
Skudepisod­en tirsdag eftermidda­g i Sakskøbing, som politifolk her er i fuld gang med at efterforsk­e, blev rulle op i grundlovsf­orhøret mod den sigtede mand i går.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark