Ekstra Bladet

SIDSTE DANS I CHARLESTON

REGNET VÆK: Kampen blev i første omgang udskudt i timevis på grund af dårligt vejr

-

Caroline Wozniacki er ude af WTA 500- turneringe­n i Charleston i USA, efter at hun har tabt til ukrainske Anhelina Kalinina i anden runde.

Ukraineren tog en overbevise­nde sejr med cifrene 6- 2, 6- 3 i grusturner­ingen, der var Wozniackis første på det underlag efter comebacket.

Kampen blev i første omgang udskudt i timevis på grund af regn i Charleston, som ligger i den amerikansk­e sydstat South Carolina.

Først godt syv timer efter den planlagte kampstart kom de to spillere på banen, men her blev der til gengæld gjort kort proces.

Stakket frist

Wozniacki holdt serv til 1- 0 efter at have afværget breakbold, men hun skulle snart befinde sig i nye vanskeligh­eder.

Danskeren blev brudt til 1- 2 og var slet ikke i nærheden af at svare tilbage. I løbet af 38 minutter var første sæt tabt med 2- 6.

Andet sæt fik nogenlunde samme forløb. Wozniacki kom hurtigt bagud 0- 2 og blev brudt igen til 2- 5.

Efterfølge­nde brød Wozniacki for første gang i kampen til 3- 5, men det var en stakket frist, da danskeren bagefter tabte sit eget serveparti og dermed kampen efter 1 time og 22 minutter på banen.

Det er ellers mindre end to uger siden, at Wozniacki tabte en meget tæt kamp mod Kalinina i Miami, hvor danskeren ellers var i klar sejrsposit­ion og missede en matchbold.

Bedre på dagen

Men på grus var ukraineren en klasse bedre på dagen.

Kalinina skal nu op imod russiske Daria Kasatkina, der slog amerikansk­e Ashlyn Krueger.

Med nederlaget er det usandsynli­gt, at Wozniacki kan nå at opnå en rangering, der rækker til deltagelse i grand slam- turneringe­n French Open.

Hun skal formentlig sætte sin lid til, at arrangøren tildeler hende et wildcard, hvilket er sket til de seneste grand slam- turneringe­r US Open og Australian Open.

Wozniackis næste opgave er i landsholds­tjeneste, når hun fra 8. til 13. april spiller Billie Jean King Cup for Danmark i Portugal.

 ?? FOTO: ELSA/ RITZAU SCANPIX ?? Caroline Wozniacki nåede ikke længere end til anden runde i Charleston, hvor hun led nederlag til Anhelina Kalinina fra Ukraine.
FOTO: ELSA/ RITZAU SCANPIX Caroline Wozniacki nåede ikke længere end til anden runde i Charleston, hvor hun led nederlag til Anhelina Kalinina fra Ukraine.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark