Ekstra Bladet

BAYERSK KOLLAPS

TUCHELS HOVEDPINE: I går eftermidda­g smed Bayern München en 2- 0- føring mod oprykkerne fra Heidenheim, der endte med at vinde 3-2 over de tyske giganter

- MATHIAS BYGBJERG JENSEN, BOLD

Der skal et sandt mirakel til, hvis Bayern München skal genvinde det tyske mesterskab. Før lørdagens opgør mod Heidenheim havde man hele 13 point op til Leverkusen på førsteplad­sen i Bundesliga­en, og der skulle derfor tre point ind på kontoen.

Det startede da også godt for Thomas Tuchels tropper, der bragte sig i front efter 38 minutters spil. En fin aflevering fra Serge Gnabry endte for fødderne af Harry Kane, der sparkede den stensikker­t i kassen til 1- 0.

Herefter skulle der blot gå syv minutter, før det gæstende mandskab fik netmaskern­e til at blafre på ny, da Gnabry steg til vejrs inde foran mål og stangede kuglen sikkert i mål.

Det så dermed godt ud for Bayer München, der kunne gå til pause med en komfortabe­l 2- 0- føring.

Lyn- comeback

Det stjernebes­atte mandskab fik dog på ingen måde en god start på anden halvleg, hvor man på bare to minutter satte føringen over styr.

Den første scoring stod Kevin Sessa for, da han blev spillet i dybden af Marvin Pieringer med hælen og sikkert fik nettet til at blafre.

Herefter nåede Heidenheim- fansene dårligt nok at juble færdig, før at Kleindiens­t flugtede den i mål til 2- 2.

Der stod dermed 2- 2 på resultatta­vlen, men Bayern München var langtfra færdig med at blamere sig.

Efter 79 minutters erobrede hjemmehold­et således føringen, da Pieringer slap afsted i dybden og lagde bolden på tværs til Kleindi

Tim bolenst, som kunne sparke den ind i netmaskern­e.

Det endte derfor med et 2- 3- nederlag til Bayern München, som får svært ved at genvinde det tyske mesterskab.

Hvis resultater­ne flasker sig, kan Bayer Leverkusen nemlig snuppe Bundesliga­titlen allerede i næste spillerund­e.

 ?? FOTO: LEONHARD SIMON/ RITZAU SCANPIX ?? Bayern- stjernerne græmmer sig efter gårsdagens nederlag til oprykkerne fra Heidenheim.
FOTO: LEONHARD SIMON/ RITZAU SCANPIX Bayern- stjernerne græmmer sig efter gårsdagens nederlag til oprykkerne fra Heidenheim.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark