Ekstra Bladet

VENTER PÅ VINGEGAARD

BEDER OM TÅLMODIGHE­D: Den dobbelte Tour de France-vinders arbejdsgiv­er håber at være klogere i løbet af de kommende to dage

- LASSE CLAES

Fem dage.

Så lang tid er det siden, at Jonas Vingegaard var involveret i et voldsomt styrt på 4. etape af Baskerland­et Rundt.

Danskeren brækkede kravebenet og flere ribben i mødet med asfalten samt punkterede en lunge. Derfor er han fortsat indlagt på et hospital i Spanien.

Og det går heldigvis stille og roligt den rigtige vej for den dobbelte Tour de France- vinder.

Operation nødvendig

Sådan lyder det fra Frans Maassen – sportsdire­ktør hos Team Visma- Lease a

Bike – i et interview med Ekstra Bladet.

– Jonas har det bedre. Jeg talte med ham i lørdags, og der så han allerede meget bedre ud, end da jeg var med ham i ambulancen. Men han er stadig i smerter, og hans kraveben behøver en operation, siger den tidligere cykelrytte­r og tilføjer:

– Det ville være godt, hvis det kunne lade sig gøre, mens hans krop skal være klar til det. Det må vi se på de kommende dage. Det er for tidligt at tale om planerne for Jonas – vi må vente og se.

Stille med dørene

De seneste døgn har cykelverde­nen siddet klistret til de sociale medier for at få opdatering­er på Jonas Vingegaard­s tilstand.

Frans Maassen fortæller videre, at Team Visma- Lease a Bike regner med at dele nyt om sportsstje­rnen meget snart.

– Jeg tror, at I er nødt til at vente, fordi tingene ændrer sig hver eneste dag. Jeg forventer nyheder i løbet af de kommende to dage, og så kan vi komme med en opdatering til jer alle sammen. Vi er nødt til at gå stille med dørene, fordi der sker noget nyt hver dag.

– Der en masse omstændigh­eder, som vi må se på. Jeg har ikke talt med lægerne her til morgen ( mandag, red.). Så vi må se, hvad der sker de næste to dage, og så kommer holdet med en officiel udtalelse.

Det er for tidligt

I løbet af de kommende cirka 48 timer håber Frans Maassen ligeledes at være klogere på cykelrytte­rens nødvendige operation.

– Vi vil formodentl­ig være klogere på, hvornår han kan blive opereret i løbet af de kommende dage. Jeg kan ikke sige for meget lige nu. Jeg kan ikke sige ting til journalist­er, fordi det ændrer sig hele tiden, og der kan være sket nye ting her til morgen. Vi har mere nyt om to dages tid.

I går morges kom det frem, at Jonas Vingegaard­s højdetræni­ngslejr i begyndelse­n af maj er aflyst.

– Og betyder det så, at danskerens deltagelse i Tour de France til sommer er i fare?

– Det er alt for tidligt at tage beslutning­er omkring Tour de France. Hans højdetræni­ngslejr er aflyst, men vi må se de kommende dage og tage beslutning­er derfra, når vi ved mere, svarer sportsdire­ktøren afsluttend­e.

Jeg talte med ham i lørdags, og der så han allerede meget bedre ud, end da jeg var med ham i ambulancen

 ?? FOTO: CLAUS BONNERUP ?? Jonas Vingegaard­s situation ændrer sig hver dag.
FOTO: CLAUS BONNERUP Jonas Vingegaard­s situation ændrer sig hver dag.
 ?? FOTO: CLAUS BONNERUP ?? Frans Maassen fortæller til Ekstra Bladet, at danskeren har det bedre.
FOTO: CLAUS BONNERUP Frans Maassen fortæller til Ekstra Bladet, at danskeren har det bedre.
 ?? ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark