Ekstra Bladet

RUSSISK OLIEDRAMA

INVESTOR LAGT PÅ IS : Afsløringe­rne af olierederi­et Hafnias indisk- russiske brændstofs­ejladser har sendt rystelser gennem Hvidovre IF, hvor Hafnia- direktør er blevet frosset ud som storinvest­or

- LASSE EGERIS

Det sendte rystelser helt ind i bestyrelse­slokalerne bag om Superliga- klubben Hvidovre, da Danwatch og Ekstra Bladet i januar kunne løfte sløret for, at et dansk rederi har sejlet russiske olieproduk­ter for milliarder af kroner videre ud i verden via en snu finte.

Direktøren for rederiet Hafnia, Mikael Skov, var nemlig tidligere storinvest­or i holdingsel­skabet Hvidovre Holding A/ S, som ejer 100 procent af driftssels­kabet bag klubben, Hvidovre Fodbold A/ S. I november 2023 bragte han således sin aktiebehol­dning op på mellem 10 og 15 procent.

Men i februar blev hans titel som storinvest­or fortid, efter at en enig bestyrelse skubbede på for at få rederiboss­en til at afhænde samtlige af sine aktier, kan

Danwatch og Ekstra Bladet nu løfte sløret for.

Herefter solgte han flere af aktierne, som han blev opfordret til. Dermed er han nu kommet under det registreri­ngspligtig­e beløb på fem procent, fremgår det af CVR- registret.

Brændstof for milliarder

Danwatch og Ekstra Bladet kan nu oprulle det dramatiske forløb i bestyrelse­slokalerne, hvor afsløringe­rne fra januar resultered­e i, at et stort flertal i Hvidovre Fodbold A/ S bestyrelse tog skarpt afstand fra Mikael Skov og Hafnias forretning­smetoder.

Mindst fem af Hafnias olietanksk­ibe har nemlig transporte­ret olie fra et russiskeje­t olieraffin­aderi, som den sanktioner­ede gigant Rosneft ejer halvdelen af.

Hvert skib har en kapacitet på omkring en halv million olietønder, hvoraf fire har været lastet med flybrændst­of og en enkelt med diesel, viser data, som Ekstra Bladet og Danwatch har gennemgået.

Handlet til gennemsnit­sprisen løb værdien af oliesejlad­serne op i omkring to milliarder danske kroner.

Brændstoff­et kan via en snu finte transporte­res fra Rusland til Indien og derefter betegnes som produkter af indisk oprindelse, en manøvre, som tidligere er blevet døbt et sanktionss­muthul.

Erhvervsst­yrelsen indledte i februar en undersøgel­se af, om de havde brudt sanktioner­ne, på bagkant af afsløringe­n.

Tager afstand

Nicolai Mallet er bestyrelse­sformand i Hvidovre Holding A/ S og bestyrelse­smedlem i Hvidovre Fodbold A/ S. Han bekræfter over for Danwatch og Ekstra Bladet, at Mikael Skov har solgt ud af sine aktier.

I et skriftligt svar til Danwatch og Ekstra Bladet lyder det, at man blev bekendt med oliesejlad­serne efter afsløringe­n i januar, hvorefter man anmodede Mikael Skov om en redegørels­e.

’ Hvidovre Fodbolds bestyrelse tager afstand fra enhver handling, der i strid med Danmarks sikkerheds­interesser bidrager til understøtt­else af den russiske økonomi og dermed til finansieri­ng af angrebskri­gen mod Ukraine og de følger, den har og kan få for Danmark,’ lyder det videre.

Samtidig understreg­er han, at man ikke ønsker at blive sat i forbindels­e med den slags forretning­er. Derfor er yderligere forretning­sforbindel­ser til Mikael Skov blevet droppet, lyder det.

 ?? FOTO: JONATHAN DAMSLUND ?? Danwatch og Ekstra Bladets afsløringe­r fra januar kastede grus helt ind i bestyrelse­slokalerne i Hvidovre Fodbold. Nu er Hafnia- direktør blevet frosset ud som investor. Speget sag
FOTO: JONATHAN DAMSLUND Danwatch og Ekstra Bladets afsløringe­r fra januar kastede grus helt ind i bestyrelse­slokalerne i Hvidovre Fodbold. Nu er Hafnia- direktør blevet frosset ud som investor. Speget sag
 ?? FOTO: ERNST VAN NORDE ?? Nicolai Mallet fra Hvidovre Holding og Hvidovre Fodbold A/S langer kraftigt ud. Han er desuden landskasse­rer i partiet Venstre.
FOTO: ERNST VAN NORDE Nicolai Mallet fra Hvidovre Holding og Hvidovre Fodbold A/S langer kraftigt ud. Han er desuden landskasse­rer i partiet Venstre.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark